Løvstikke

Beskrivelse:

Løvstikke smager af både pastinak, selleri, porre og persillerod. Er fortrinlig til supper med grøntsager eller kød.

Prøv at koge kartoflerne med et par blade løvstikke.

Den er god i marinader. Og blot et enkelt blad lagt i fedtstoffet når du steger frikadeller, vil give en dejlig smag. Roden kan skrælles, koges og spises som grønsag.

Bruges som krydderurt i alle retter, men pas på ikke at anvende for meget, da løvstikke ellers dominerer smagen.

Meget anvendelig til udplantning.

Dyrkning:

Løvstikke er en flerårig busket plante med tykke stængler. Blomsterne er gule og den blomstre fra juli til august. Planten indeholder en olie som dufter af selleri.

Løvstikke sås midt på sommeren, når frøene er modne. Der sås i 2,5 cm. dybe riller. De nye planter udplantes efterår eller forår med ca. 60 cm. afstand. Når planterne er 4 år gamle, har de nået deres fulde størrelse og bør stå med 120 cm. afstand. Løvstikke foretrækker en næringsrig, fugtig jord og en skyggefuld vokseplads.

Stil løvstikke bagerst i køkkenhaven sammen med rabarber, da den fylder meget og er en grådig plante. Giv den kompost hen på efteråret.