Krydderurter

Hvis ikke krydderurter allerede er en del af din hverdag, så lad dem blive det! De kan nydes året rundt.

Nogle dyrker et par stykker af dem eller har måske ligefrem en lille have med mange af dem! Andre dyrker dem i køkkenvinduet og andre igen må nøjes med at tage dem med hjem fra supermarkedet eller grønthandleren. Uanset hvor vi får dem fra er det et faktum, at friske krydderurter kan gøre underværker og anvendes i al slags mad.

Foruden smagsoplevelser er de tilmed smukke med blade i alle størrelser og farver og så dufter de godt også selvom de ikke blomstre. Salt og peber har vi altid fået i maden. Mange vil ikke undvære salt og peber ved middagsbordet, så vi selv yderligere kan krydre retterne. Men udover det er det ret sparsomt med hvad vi anvender af krydderier.

Af friske krydderurter har vi i de sidste mange år haft persille, dild og purløg og hvis menuen stod på gule ærter, blev den krydret med timian.

For mange af os er mad traditionen og dermed brugen af krydderier blevet anderledes. Vi har opdaget en hel ny verden hvad angår den forandring vi får i madlavningen, hvis vi tilsætter lidt duft eller smag af friske krydderurter og spændende krydderier.

Vi har udvalgt over 30 forskellige friske krydderurter med billeder og beskrivelse. Du kan også læse om dyrkning og pasning af krydderurterne.

Der gives også mange opskrifter hvor friske krydderurter indgår i maden. Så begynd i dag med at bruge friske krydderurter i din madlavning!