Brug Ikke Loftmaling til Dine Vægge

Man er ikke nærig, bare fordi man er fornuftig med sine penge. Hvis du kører i en bil, som opfylder alle dine behov, og som du er ganske glad for, så er du eksempelvis ikke nærig, bare fordi du ikke køber den sidste ny bil, der er kommet på markedet. Det ville være spild af penge at købe noget, der ikke dækker dine behov bedre, end det du allerede ejer. Det siger selvfølgeligt sig selv.

Det betyder dog ikke, at man ikke skal stille spørgsmålstegn ved sine handlinger engang imellem. Man kan nemlig godt blive for snedig i, hvordan man sparer penge, også selvom det ser fornuftigt ud på overfladen. Hvis du eksempelvis skal til at male en væg i dit hjem, så giver det god mening at se efter, om man har noget maling stående fra sidst man malede. Hvis man har den rigtige farve stående, og den ikke er gået over holdbarhedsdatoen, så er det fornuftigt at bruge den gamle bøtte maling frem for at købe en ny. Dit slutresultat vil være det samme, da den nye maling ikke vil løse dit problem bedre, end den nye maling ville gøre det.

Men har du kigget ordentligt efter, hvad der står på bøtten med maling, som du har stående? Hvad hvis der står på malingen, at det er en loftmaling – ville du så stadig benytte den til væggen? Det er her, hvor rigtigt mange mennesker begår en fejl. De tænker at maling må være maling, og så længe farven er rigtig og malingen ikke fejler noget, så må det vel kunne klare opgaven helt fint. Det virker altså fornuftigt, at bruge loftmalingen til at male væggen, fordi man ikke ved at der er en stor forskel på de to. Men der er altså en forskel, og den er ganske betydelig.

Der er forskel i malingen, fordi der forskel på, hvordan vi behandler vores vægge og vores lofter. Der kan eksempelvis ofte opstå situationer, hvor man har lyst til at tørre en væg af. Edderkoppespind og snavs kan let sætte sig på en væg, da den er lodret, og dermed kan opsamle støv og andet med tiden. Her er det derfor vigtigt, at man kan aftørre væggen, uden at det går ud over malingen. Loftet er derimod ikke noget, man behøver at tørre af: det vender jo ”på hovedet” så at sige, og tyngdekraften holder det derfor fint fri for snavs.

Det betyder i praksis, at vægmaling er sammensat på en sådan måde, at det resulterende lag af maling kan aftørres uden problemer. Der er blandt andet bindemiddel i malingen, og dette fastholder malingen, selvom der køres en fugtig klud hen over den. Hvis du bruger loftmalingen på dine vægge, så risikerer du altså, at malingen tager skade når du engang i fremtiden forsøger at tørre væggen af – og det er jo ikke så heldigt.