AFSNIT 4
FLISER, STEN OG GRUSMATERIALER:
(1) Grusmaterialer
Bundsikringsgrus 0/64 og 0/80 mm. bakkemateriale:
|
En billig grustype med blandet sand og grus i størrelsen 0/64 eller 0/80. Det betyder at der kan være sten op til 80 mm. Bruges til bundsikring under veje og belægninger. Det bruges også til opfyldning på steder, hvor man efter udgravning til f. eks kloakering, ønsker at fylde op med et materiale der ikke sætter sig så meget.
(Om selve kloakrørene bruger man harpet grus eller sand, for at undgå at større sten ødelægger rørene ved komprimeringen).
Genbrugsballast 0/32 mm.:
|
En endnu billigere form for bundsikringsgrus, bestående af knust tegl og beton. Den er god og billig, men man må huske at den ikke er velegnet til at køre direkte på. Dette skyldes indholdet af knust tegl som ved direkte kontakt med biler og lastbilers kørsel, bliver pulveriseret og derved mister sin bæreevne.
Man kan godt opbygge sin vejkasse i genbrugsballast, blot man i de øverste 10 - 20 cm bruger et mere holdbart materiale som f.eks. stabilgrus.
Stabilgrus 0/32 mm. Bakkemateriale:
|
Den mest brugte grusblanding til bærelag. Den består af knuste sten og grus fra 0 til 32 mm. Den kan lægges direkte ud som bærelag og der kan køres direkte på den, hvilket gør den velegnet til småveje.
Kvaliteten er forskellig fra den ene grusgrav til den anden. Skal det være en særlig god kvalitet så bør man rådføre sig med den vognmand man bestiller hos.
Genbrugsstabil 0/32 mm.
|
Består af knust beton og asfalt. Det er et godt alternativ til stabilgrus. Efter komprimering bliver overfladen meget hård og er derfor også bæredygtig.
Knust beton 0/32 mm.:
|
Her er der tale om genbrugt beton som er knust til størrelser fra 0 - 32 mm. Ved komprimering bliver overfladen særdeles hård. Man kan godt sige, at det efter grundig komprimering. Faktisk får lidt af betonens egenskaber tilbage.
Man kan bruge genbrugsbeton i stedet for stabilgrus, både som bærelag og som kørelag. Det er oftest billigere end stabilgrus.
Harpet grus 0/4 mm. bakkemateriale:
|
Også kaldet muregrus, velegnet som afretningslag da det er let at arbejde med. Må helst ikke bruges i for tykt lag, da bæreevnen ikke er god, hvis laget er mere end ca. 5-10 cm. Det er også godt til at feje ned i fugerne mellem belægningsstenene. Da det er ret fint i kornstørrelsen.
Harpet grus 0/8 mm. bakkemateriale:
Kaldes også betongrus eller brolæggergrus. Velegnet som afretningslag men er lidt tungere at arbejde med end 0/4 størrelsen.
Har bedre bæreevne end 0/4 grus. Bruges også som underlag for Chaussésten og Brosten.
Harpet strandsand, 0 - 2mm, 0 - 4mm og 0 - 8mm
|
Til sandkasser og til at feje ned mellem nylagte fliser for at fylde fuger ud og derved låse stenene.
Lergrus 0/8 eller 0/10 mm. Bakkemateriale:
|
Nævnes her fordi det er velegnet som underlag på veje og gårdspladser hvor man som øverste lag har perlesten eller ærtesten. Lergrus har et lerindhold på 10% eller mere. Dette giver nogle særligt gode egenskaber hvad angår at skabe en hård overflade der ikke blander sig meget med det øverste lag. (Modsat stabilgrus som med tiden giver en sammenblanding mellem de øverste pyntesten og skærverne i stabilgruset).
Støbemiks 0-16 mm. og 0-32 mm.
|
Hvis man skal lave beton er støbemiks en god ide. Det er en velafbalanceret blanding af sand, grus og småsten, som når man blander cement i bliver til en god og holdbart beton.
Perlesten 4-8 mm.
|
Et bakkemateriale eller sømateriale som er velegnet som øverste lag i en vej eller stibelægning. Ses ofte på veje og stier ved herregårde og bondegårde.
Ærtesten 8 -16 mm.
|
Et bakke -eller sømateriale bruges på samme måde som perlesten.
Nøddesten 16 - 32 mm. og singles 32 - 64 mm.
|
En lidt større stentype der er velegnet til f.eks. faskiner. Fås både som sø - og bakkemateriale.
Sorterede søsten 5 - 15 cm.
|
Velegnede til at bruge langs huset og andre steder, hvor man har brug for en overgang mellem forskellige materialer.
Singles 32/64 mm.
|
Til brug i faskiner og som underlag i vejkasser som f.macádam.
Piksten 70-140 mm. og 100 - 150 mm
|
Bruges som belægningssten på samme måde som man ofte ser på gårdspladser i bondegårde.
Kampesten, større end 150 mm.
|
Bruges til stengærde og som pyntesten i f.eks. Japanske haver.
Næste punkt er: (2) Jordblandinger
Opdateret: 2011-06-19 20:00:00 - © Udedanmark 2012 - Udvikling & vedligehold
