Den engelske have

En japansk have passer ikke sammen med det store blomsterflor, men satser på andre værdier.

I mange år har jeg arbejdet med japansk inspireret haver. Det gør jeg stadig, med stor fornøjelse endda.

Men naturen er så mangfoldig, så selv om japanske haver er inspireret af naturen, så er der noget der er svært at få ind i den japanske haveform.

Jeg holder meget af tulipaner, de hører med til dansk forår, selv om den ikke er af dansk oprindelse.

Den japanske have passer ikke til det store blomsterflor. Hvad gør vi med tulipanerne og rosenhaven eller staudebedet.

Der kan måske med omtanke snydes lidt, men det er ikke nemt.

Bæk i engelsk have japansk islæt.

Så er det måske bedre at anlægge en engelsk inspireret have og så i den lave nogle islæt af den japanske have. Der findes allerede meget i den engelske have der er inspireret af Østen.

Denne forhave er inspireret af dansk/engelsk tradition stauder, lavendel hæk og grussti. Men baghaven har også japansk inspiration.
Engelsk inspireret med japask islæt grentynge-stenen er japansk inspireret, men lavet i Danmark.
Kulturgenstande fra andre havekulturer kan med held anvendes i en engelsk have. Her ses i midten en Bonzai og i forgrunden en hjemmelavet japansk stenlygte.
Ægte japansk smedejernslygte brugt i engelsk inspireret have.
En hylde til potteplanter anvendelig i engelsk have men japansk inspireret.
Stativ til Blodblomme i engelsk inspireret have spontan og uformelt som i en japansk have.

Engelske haver taler direkte til det der umiddelbart kan forstås. Sarte blomster indrammet af lave buksbomhække, roser i pergolaer og op af en let forvitret havemur og store klippede taks som kontraster.

Staudebedet, som længe har været om ikke forhadt, så gået af mode, kan her komme til sin ret.

Den japanske have er mere abstrakt og kan bedst forstås af en japaner selv. Det er i hvert fald nødvendigt med lidt kendskab til deres kultur hvis man skal anlægge en sådan.

Det er også nødvendigt med forberedelse hvis det er en engelsk have der skal anlægges. Jeg synes den bedste måde at indhente inspiration på er at besøge haverne i England, købe litteratur og se på billeder.

Staudebedet kan komme til sin ret i den engelske have.
Typisk engelsk have - Hæk som baggrund for bænk. Staude i forgrunden.
Roser på stativ sammen med stauder i engelsk have.
Sarte blomster velegnet til at stå med mørk Takshæk som baggrund.
Pergola med roser og lavendelhæk.
Typisk engelsk grussti med buksbomhæk foran stauder.
Stauder med blomstrende buske - meget brugt i England.

Når haven er anlagt så skal den passes, men det skal ikke være en sur pligt.

En engelsk haveskribent siger:

"Når jeg træder ind i min have, ønsker jeg ikke at være noget andet sted og når jeg går ind af min havelåge forsvinder stress og jag".

Det er det en have skal bruges til om den er i Japan, England eller Danmark.

Jeg har selv oplevet noget lignende da vi boede i et gammelt bondehus i Lyngby. Det var en have anlagt efter det forhåndenværende søms princip. Den var japansk, dansk og engelsk inspireret.

Min egen havelåge - her lader jeg mig inspirere.
Her en overdækket terrasse hvor en Viburnum Burwodii kikker ind - egen have.
Rhododendron foran stativ til Blodblomme - egen have.
Gammelt stenvandtrug beplantet med sommerblomster klippet Buksbom som baggrund knudret æbletræ som dekorativ og nyttigt coxorange tror jeg.

Bondehuset i Lyngby inspirerede hverken til japansk eller engelsk have, derfor blev det måske så godt fordi det tvang fantasien til at arbejde, og det er dét som det hele drejer sig om.

Hydrangea Serata og stor bambus over en lille pyt vand - egen have.
En slags amerikansk brombær i stativ af rafter, spontant men det fungerer - egen have.
Glem ikke haven er til afslapning.

Den engelske have skal omgærdes så man kan være ugenert.

Raftehegn er også anvendelige vel at mærke hvis rafterne står lodret og måske i forbindelse med en pergola.

Haven kan også skærmes af levende hegn. Der findes ikke et bestemt mønster at gå efter når man anlægger, men hvis du har forberedt dig godt nok, så er det kun fantasien der sætter grænser.

Raftehegn lodret sammen med bambushegn og en rhododendron kikker ind, den blomstrende blodblomme espalieres på raftehegnet.
Takshæk kan også være af Bøg eller Ligustrum

Klippede buksbom, tuja, taks, tjørn, bøg og liguster kan danne hække, både høje og lave.

Her ses en stammehæk, der kan bestå af f.eks. Lind, Ahorn m.f.
Typisk engelsk skulptur i niche af hækplanter.

En grusgang med bede til stauder og roser omgærdet af lave hække af buksbom eller lavendler.

Slyngplanter i pergola eller op ad havemure af mursten eller sandsten. Sandsten eller brosten bruges til støttemure ved terrænforskelle eller til kantning af stier. Terrasser og nogle stier laves af teglklinker, brosten eller fliser med granit imellem. Kummer af forskelligt materiale med sommerblomster eller egnede stauder kan bruges til at møblere haverummet med på terrassen eller andre passende steder. Skulpturer kan også anvendes og kan være med til at give haven karakter.

Forvitret havemur med klatrerose.
Også til store forhold er en engelsk have anvendelig.
Hegn af forskellige buske og roser bag staudebed.
Der kan være flere forskellige slags planter i det samme bed.
Flisebelægning - tegl eller beton
Grusgang med de karakteristiske klippede hække.

Belægning kan være tegl - klinker - betonfliser - brosten eller havegrus.

Belægning er her Bon-fliser 50x25 cm med chaussé-brosten.
Hække af forskellige planter og sti i mellem.

Vand i haven er smukt, men det er meget svært at anlægge et bassin.

Det er de færreste der har en naturlig dam eller vandløb, så der må bruges forskellige kunstgreb så som beton eller folie. Det kan være drilsk at få det tæt og samtidig skjule at det er kunstigt lavet.

Støbt bassin - jernarmeret.
Støbt kanal oven på bassinfolie.
Naturlig dam - England
Naturlig dam - England
Bæk med bassinfolie.

Det er forkert at lave kopier af andre havekulturer. Man må gøre havestilen genkendelig, men den skal passe til stedet og være i harmoni med boligen.

To top