Haven netop nu - i juni og juli

Tid til klipning

Nu er det tid til at begynde at klippe i mange ting. Klipning er noget mange forsømmer, med det resultat at mange planter i haven tager overhånd og bliver så store at de tager lys og plads fra andre planter.

Det er ganske vist korrekt at planter udvikler sig smukkest i form og sundhed hvis de ikke klippes, men i vore haver er pladsen begrænset og selvom man kan vælge langsomt voksende sorter er der ikke nogen planter der ikke øger deres vækst i løbet af sommeren. Det vil være forkert at sige at klipning er unaturligt for en plante, se blot på planter der står på et sted med meget blæst, som ved vesterhavet. Disse træer og buske kan vokse til en bestemt højde, så sørger vindens styrke sammen med kulde, for at "beskære" alt det der kommer over denne grænse.

I Dyrehaven i Klampenborg går vildtet frit omkring, de gnasker lystigt alt det grønne de kan komme i nærheden af, på et større areal står en del tjørn som er 3-5 meter høje. Alt grønt under 2 meter er gnasket bort med det resultat at alle tjørn står opstammede med en flot krone. Så når naturen "klipper" er resultater ikke spor grimt, ja faktisk ser det ofte helt "japansk ud". Så tag bare fat på saksen og saven og få kontrol over din have.

Hækken

Først og fremmest er der selvfølgelig hækken. Hvis man ønsker en tæt hæk der ikke bliver for bred, så skal man overholde reglen om at klippe sin hæk inden Sct. Hans.

Denne tidlige klipning betyder dog at man igen til august/september må klippe igen.

Hvis hækken gerne må blive bred og lidt vild at se på kan man vente til begyndelsen af juli med klipningen.

Endelig er der den mulighed at klippe en enkelt gang om vinteren hvor man ofte har bedre tid. Men det giver selvfølgelig en noget vild hæk at se på om sommeren.

Blomstrende hække

Har man rigtig god plads kan man vælge en blomstrende hæk som f.eks. Spirea (Snedrivebusk) eller Forsytia. Her gælder det særlige forhold at de blomstrer på sidste års skud. Det betyder at hvis du klipper dem som en hæk så fjerner du også netop de skud der skulle give blomstring næste år og så har du blot en meget kedelig hæk.

Her er det optimale altså at du lader dem vokse nogenlunde frit og blot tynder ud, det vil sige fjerner ca. hver 4 gren helt nede ved jorden. Dette kan gøres når som helst også om vinteren. Men så vil det med tiden blive en hæk der er 2-3 meter høj og lige så bred.

Hvis man ønsker en blomstrende hæk men gerne vil kontrollere den mere. Så er der den mulighed at man klipper lige efter blomstringen. Derved når planten at sætte ny tilvækst i løbet af sommeren, disse grene vil så bære blomster til næste år.

Hegnsloven

Der er ikke noget der har ødelagt gode naboskaber som stridigheder om hæk og træer der er for store. Det er ikke sikkert at dine smukke træer som står mod nord i din have generer dig spor. De skygger jo ikke i din egen have. Men hvad med dine naboer, er det dem der ligger i fuld skygge uden mulighed for at kunne fælde eller beskære dit træ? Ja så overvej lige om du kan gøre noget for det gode naboskab.

Vil du vide hvad dine rettigheder er så se hegnsloven i dens fulde udstrækning HER

Varmemesterbeskæring

Dette nedsættende ord beskriver en overdreven brug af hæksaks uden hensyntagen til om planter nu er egnet til denne form for klipning eller ej. Man tænder bare hækklipperen og klipper over stok og sten.

Det skal dog siges at det ofte går ganske godt med denne form for beskæring fordi planterne reagerer ved at blive tætte i løvet og skulpturelle at se på. og i boligområder med meget grønt kan det være den eneste løsning for varmemesteren, hvis han skal overholde oversigteforhold og i det hele taget skal kunne kontrollere tilvæksten.

En anden side af denne sag er at man oftere burde tage hensyn til forholdene når man planlægger hvad man vil plante de enkelte steder.

Rododendron

En Rododendron kan sagtens beskæres. Teknikken er på samme måde som ved stedsegrønne. Dog er der det specielle at hvis din plante er blevet for høj og åben eller ranglet, ja så kan du skære den helt tilbage. Den vil så i langt de fleste tilfælde, skyde nye skud og der vil i løbet af sommeren komme nye grene og til næste år vil der så komme blomsterknopper igen.

Glem heller ikke at klippe nogle af de smukke blomster af og sæt i vaser. Det er utroligt dekorativt med de store blomster.

Stedsegrønne

Alle stedsegrønne planter kan klippes. Hvis man ønsker at forme dem i strenge former kan man blot bruge hæksaksen. Hvis man ønsker at bevare den naturlige form er det mere kompliceret. Her må hvert enkelt klip planlægges og vurderes.

Tag for eksempel en enebær som "Juniberus Pfitzeriana", den vokser i en vifteform og hvis den klippes med hæksaks bliver den grim og kedelig. Her klipper man altid ind til et andet og mindre skud der kan vokse ud og tage pladsen. Klipper man rigtigt vil det ikke kunne ses at man har klippet.

Pas dog på ikke at klippe for langt ind, når vi taler om stedsegrønne, klipper du ind i områder hvor der er nøgne grene er der kun ringe chance for at der kommer nye skud der hvor der er blevet åbnet. Så klip kun der hvor der stadig er grønt til at tage over.

Sommerbeskæring

Sommerbeskæring er en god beskæring fordi man lettere ser hvordan træet tager sig ud. Desuden er træet ikke så tilbøjelig til at sætte vanskud når det beskæres om sommeren. Vent dog til efter blomstringen.

Ved at beskære når træer og buske er i vækst opnår man også den fordel at de lettere kan bekæmpe sygdomsangreb der måtte komme gennem såret. Dels løber der ofte lidt saft ud inden såret lukkes, dels går planten straks i gang med at lukke såret.

Træer der skal beskæres om sommeren

Træer som er tilbøjelige til at "bløde" skal altid beskæres når de har blade. Det gælder f.eks.: Løn (ahorn), Avnbøg, Birk, Cladrastis, Almindelig valnød og vingevalnød.

Vin

Også vin skal beskæres om sommeren. Undlader man beskæring vil vinen sætte lange grene og alt for mange klaser, med resultatet at der bliver små klaser af ringe kvalitet. Når de små klaser har vist sig er det tid til sommerbeskæring.

Alle ranker der ikke bærer druer, klippes af. Medmindre du skal bruge ranken til en ny gren eller spore til efteråret.

De klasebærende ranker klippes tilbage så der er ca. 6 blade tilbage over den sidste klase. Den samme ranke vil nu danne sideskud. Disse sideskud klippes tilbage så der kun er 1-2 blade tilbage. Hver klase har brug for mindst 6-8 blade til at danne saft og sukker nok for at modne drueklasen. Hvis der er for få blade vil druerne ikke modne nok og blive sure.

Husk også på at bedømme om der er for mange klaser til at hver enkelt kan modne ordentligt. Er der for mange så nip den af. Jo før des bedre.

Udendørs er en klaseafstand på ca. 25 cm. passende, i drivhuset kan der godt være lidt flere klaser. Sommerbeskæring foregår løbende hele sommeren.

Se mere om beskæring HER.

Græsplænen

Græsset vokser nu voldsomt, især hvis man har gødet. Der skal klippes mindst en gang om ugen. I regnfulde perioder er det særligt vigtigt at klippe lige så snart det er tørt nok til det, ellers sker der ofte det, at regn forhindrer at man får klippet i tide. Når man så endelig får mulighed for at klippe, er det så højt at man må til at rive græsset sammen.

Husk at græsaffald kun kan lægges på kompostbunken i tynde lag så det bliver blandet med andet haveaffald, ellers bliver det til en skorpe der kun dårligt omdannes til kompost.

Det kan fint lægges i bede, hvor det vil medvirke til at holde ukrudtet nede og med tiden blive omdannet til kompost til glæde for planterne i bedet. Også i køkkenhaven kan det lægges ud i tynde lag, f.eks. mellem gulerødder for at gøre det vanskeligere for gulerodsfluen at finde ned til gulerødderne.

Mos, Mælkebøtter og tusindfryd

Vores græsplæne er helt ødelagt af tusindfryd og mælkebøtter, dette hører jeg fra tid til anden af haveejere med en græsplæne der ikke kun består af græs. Men er det i virkeligheden ikke vores indstilling der skal gøres noget ved. Plæner med blomster og mos i moderat mængde er lige så gode at færdes på som dem der er støvsuget for alt andet end græs. I hvert tilfælde tåler de sagtens normal leg og færden i haven.

Og det ser jo ganske vidunderligt ud med denne farvepragt af gult og hvidt. Og det bedste er at det holder det meste af sommeren igennem. Lige så snart man har klippet de små tusindfryd sammen med græsset, begynder de at blomstre igen.

Har man en nysået græsplæne ser man måske med bekymring på at der skyder mere ukrudt op end græs, men fortvivl ikke, lige så snart du begynder at klippe græsset regelmæssigt vil det meste ukrudt forsvinde, fordi det ikke kan tåle klipningen.

Nogle enkelte ukrudtsplanter er dog uvelkomne i græsset, det gælder f.eks. tidsler for det gør ondt at træde i sådan en stikkende størrelse, fjern dem ved at stikke dem op enkeltvis med et ukrudtsjern, husk at få så meget af roden med op.

Lugning

Juni/Juli er årets lyseste måneder, det har ukrudtet også bemærket, så det vokser lystigt.

Er det først blevet så højt at det sætter frø, så får du et stort problem senere. Så gør en indsats for at bekæmpe det nu. Hakning og skufning.

Når jorden er tør og det er varmt er det godt at hakke eller skuffe jorden fordi ukrudtet ikke kan genetablere sig i den varme og tørre jord.

Opgravning af større ukrudt

Når man er inde i en regnfuld periode er hakning og skufning ikke så effektivt, er man nødt til det alligevel, så husk at rive ukrudtet sammen og fjern det fra bedet eller læg det ind under planter der dækker helt for lyset så det ikke kan vokse videre. Til gengæld er det langt lettere at få det større ukrudt med stort rodnet op når jorden er gennemvåd. Her er spade eller greb at foretrække men man kan også få specielle forke der er beregnet på at hakke spidserne ned i den store ukrudtsplante og så brække den op med rod.

Endelig er der også specielle lugejern til at tage mælkebøtter, tidsler og andet ukrudt med pælerod.

Barkflis

En mulighed for at blive fri for at luge konstant er at sørge for at jorden er dækket af planter der dækker således at ukrudtet ikke kan leve der.

Nogle dækker med barkflis, man skal dog være opmærksom på at barkflis optager en del næringsstoffer fra jorden, mens den omdannes til muld, hvilket giver mindre næring til planterne. Man kan så gøde jorden om planterne, med langtidsvirkende gødning inden man lægger flisen på.

Husk at luge grundigt lige inden.

Vanding

I sommermånederne kan der også komme perioder med tørke, Bliver det meget tørt kan der komme vandingsforbud. Har du planter der ikke tåler en sådan tørke, så kan du være lidt på forkant med det ved at vande i begyndelsen af den varme periode hvor der ikke er vandingsforbud.

De fleste steder tillades der dog at man vander med vandkande, men det er jo lidt af et slæb hvis man har en stor have. Nyplantede planter skal passes særligt godt, da de jo ikke har etableret et godt rodnet endnu. Især stedsegrønne er udsat selvom det regner. Det skyldes at deres tætte løv eller nåle skærmer af for regnen så den ikke når ned til rodnettet.

Gødning

Man kan stadig godt nå at gøde planterne med NPK eller naturgødning.

En god opskrift på at gøde rododendron er at bruge svovlsur ammoniak og NPK gødning. Drys mellem en halv til en tredjedel håndfuld til hver plante drysset ud over jorden, ikke kun inde ved stammen. Som salt på en æggemad.

Svovlsur ammoniak skal dog ikke bruges til unge og nyplantede rododendron. Efter juni måned må rododendron ikke gødes mere.

Roserne gødes med NPK eller rosengødning både i Juni og Juli måned.