Drevne grene

DREVNE GRENE LYSER OP I VINTERENS MØRKE

Her er det Forsytia og kirsebærgrene der er drevet frem.

Mange grene kan vinteren igennem, tages ind til drivning i vaserne.

Træer og buske har dog visse stoffer i knopperne, som forhindrer dem i at springe ud for tidligt. Disse stoffer er hormoner, der også kaldes hæmstoffer.

Disse nedbrydes langsomt vinteren igennem, således at knopperne først bryder frem når det er den rigtige tid. Nogle er dog klar før andre. F.eks. er blomster mere tilbøjelige til at springe ud end blade. Derfor ser man især i det tidlige forår at drevne grene kun springer ud med blomster. Vælg de flotteste grene, med store sunde knopper:

Kulden bestemmer:

Kulden er med til at nedbryde hæmstofferne, så det er klogt at vente med at drive grene til der har været en rigtig kuldeperiode.

HVILKE GRENE? - OG HVORNÅR?

Det er meget forskelligt hvornår de forskellige buske og træer er villige til at sætte blomster og blade.

HER ER NOGLE FORSLAG:

Fra oktober:

Fra oktober kan man allerede klippe Vinterjasmin og sidst på måneden også Pil.

Fra november/december:

Her kan man begynde med Troldnød, Prydkirsebær og Kejserbusk.

Fra januar:

Hvidtjørn er meget dekorativt med sit væld af blomster.

Sidst i januar er der mulighed for at drive: Hestekastanie, Blodribs, Syren, Fuglekirsebær, Gyvel og Tjørn.

Fra februar:

Den smukke gule guldregn tager sig godt ud i vaserne.
Blåregnen tager sig også godt ud i vaserne.

I februar kan man tage følgende grene ind til drivning: Forsytia, Fjeldribs, Troldhassel, Kejserbusk, Dronningebusk, Hassel, Gråpil, Troldnød, Japankvæde, Hestekastanie, Sødkirsebær, Birk, Slåen, Pære, Magnolie og Kirsebærkornel.

 

 

 

Sidst på måneden også Guldregn og Blåregn.

Fra marts:

Fra marts måned kan man også tage Mirabel, Paradisæble, Rosenmandel, Japansk kirsebær og Æble ind.

Fra april:

Dronningebusk i fuldt flor.

Bøg, Lærk og Lind først kan drives fra april måned.

Her er et lille tips: Når man skærer grene og blomster af, suges der nogle små luftbobler op i grenene. Dette skyldes de osmotiske kræfter som netop gør planten i stand til at suge vand og næring fra rødderne.

Inden de sættes i vaserne kan man igen klippe et lille stykke mere af grenen eller stilken, men denne gang under vand. F.eks. i en balje eller spand. Derved vil det lille sug der kommer, kun suge vand op. Og så hurtigt op i vasen. Det giver længere holdbarhed og for nogle enkelte som f.eks. bambusgrene, er det ganske enkelt en nødvendighed da de ellers vil visne meget hurtigt.

Langsom drivning:

Man kan godt tage rigeligt ind. Først sættes det hele i spande med vand, i en kølig kælder eller et udhus.

Når der begynder at vise sig noget grønt, kan man begynde at tage grene ind i varmen.

To top