Beskæring

Hvorfor beskære?

Vælg de rette planter og undgå beskæring

Naturen holder sig ikke tilbage når det gælder om at beskære. Denne birk holdes nede med hård hånd af vestenvinden

Det ideelle er faktisk ikke at beskære. Når man beskærer, efterlader man træet eller busken med skader. Disse sår kan blive inficeret med forskellige sygdomme som f.eks. svamp.

Desuden får træet næsten altid en grimmere form end den ellers har fra naturens hånd.

Derfor er det en rigtig god ide at planlægge med træer og buske som ikke vokser mere end at de naturligt kan opfylde den plads de nu bliver tildelt i haven.

Flytning

En hængebirk kan godt tildeles en plads i haven eftersom den kun ganske langsomt bliver større. De længste af de hængende grene er her blevet klippet for at give plads nedenunder

Man skal ikke glemme værdien af at plante om. Altså at flytte en plante der er blevet for stor, til et andet sted i haven.

Mange buske tåler nemlig godt at blive plantet om hvis de er for store. Det gælder for eksempel Rododendron, som kan plantes om næsten lige meget hvor store de er.

Også mange sirbuske som uægte Jasmin, Dronningebusk og Virburnum kan plantes om når de er ret store.

Når det hele er blevet for stort

Hvis man har overtaget en forsømt have eller hvis det hele blot er vokset over hovedet på én, så der er for meget skygge, og så alt der vokser under de store træer og buske er blevet mere eller mindre ødelagt, så må man gribe til beskæring og fældning.

Man skal heller ikke være bange for at bortvise et træ eller en busk som fylder for meget i haven.

Den regelmæssige beskæring

Hvis man har en smuk udsigt, kan man vælge at klippe alt bort der tager udsigten, resultatet er ganske lave og tætte træer og buske

Selvom man kan komme langt ved at udvælge rette planter og ved at omplante, så kommer vi dog ikke uden om at beskæring er nødvendigt hvis vi skal tæmme en have.

Beskæringsteknik og redskaber:

Hæksaksen:

Hæksaksen bruges ikke kun til at klippe hækken med. Den er også velegnet til at forme alle slags buske og træer.

Håndsaksen:

En god håndsaks med udveksling klipper selv ret tykke grene igennem.

Bruges til at klippe mindre grene.

Ørnenæb:

Findes i mange størrelser og med udveksling så de kan skære meget tykke grene. God til fornyelse af buske og til beskæring af frugttræer.

Stangsaks:

En stangsaks gør at man ikke behøver at klatre rundt på en stige. Den findes også i en kraftigere udformning, kombineret med sav.

Stangsaksen er en saks der sættes på en stang der er 2 - 4 meter lang. Ved at trække i en snor der er forbundet til saksen med en udveksling kan man beskære i 4 - 5 meters højde uden at bruge stige.

Stangsav:

Bruges ligeledes på en lang stang. De fleste stangsave saver ved at man fører saven frem og saver ved at trække den tilbage. Det vil sige at den ikke saver når den føres frem.

Stiksav:

Stiksaven saver ligeledes ved at trække saven tilbage. Den er god at have med op i træet da den ofte kan foldes sammen mens man klatrer.

Motorsav:

En motorsav er næsten uundværlig når man skal save meget og især tykke grene og stammer. At save med en motorsav er ekstremt farligt. Har man ikke gået på kursus og lært om sikkerhedsudstyr og teknik. Vil det være direkte dumhed at begynde at save med motorsav. Motorsaven når igennem en arm eller et ben på et sekund, så hvis du blot laver én enkelt fejltagelse er ulykken en realitet.

Ingen gartner eller skovarbejder ville drømme om at bruge motorsav uden sikkerhedsudstyr som: Sikkerhedsbukser, sikkerhedssko, hjelm og visir.

Når vi taler om at fælde store træer eller beskære oppe i et træ med motorsav, så overlad det til folk der er uddannet i dette arbejde.

Husk i øvrigt på at en lille el-motorsav er lige så farlig.

Teknik:

Her er skåret i korrekt afstand fra stammen.

En meget vigtig ting når man skærer grene af, er at forstå hvordan et træ heler efter der er skåret i det.

Alle grene vokser ud fra en tykkere gren eller stammen. Ved overgangen mellem grenen og stammen er der en lille fortykning omkring grenen. Denne fortykning er en del af stammen og skal blive tilbage når man skærer grenen af.

Denne fortykning vil med tiden vokse ud over snittet og dække såret og derved forhindre råd og andre skader.

Hvis man skærer helt tæt ind til stammen, fjerner man samtidig denne mulighed for naturlig heling af såret.

På nogle træer er denne krave meget tydelig, hos andre er den næsten usynlig.

Man skal altså lade være med at skære helt glat ind til stammen, men i stedet efterlade en lille krave på mellem ½ - 5 cm afhængig af grenens tykkelse. Tykkest i bunden af snittet.

Forsnit

I løbet af nogle år er såret dækket.

Når man fjerner især store grene, er det vigtigt at man sikrer sig mod at grenen, når den er næsten savet af, trækker et stykke bark af stammen når den falder.

Dette gøres ved at lægge et forsnit på undersiden af grenen, et stykke ude. Herefter skæres grenen af, ved at skære ovenfor det snit man har lagt.

Til sidst skærer man så det sidste stykke af.

Udvælgelse af sidegrene og knopper

Når man skal tage stilling til hvilke grene man vil skære af, så er det vigtigt at man ser på hvad der siden skal vokse videre.

Med hensyn til grene er det bedst at vælge at lægge sit snit over en gren der kan vokse videre på en harmonisk måde.

Dette gælder også ved tyndere grene, hvor man skal vælge at klippe over en knop der sidder på en sådan måde at den, når den skyder en ny gren ud, vokser i en retning der er pæn og logisk.

Beskæring af træer

Her er alle de nederste grene fjernet, hvilket giver lys og plads til en bevoksning nedenunder.
Disse store Fyr har kun krone højt oppe, de har en smuk stamme og lyset tillader at der kan vokse noget nedenunder

Nogle gange kan man bevare nogle store buske eller træer ved at løfte dem.

Det vil sige at man fjerner alt det nederste på grenene, så træet står med bare stammer og en krone der først begynder oppe i 3 - 5 meters højde.

Derved bevarer man et træ med en pæn og harmonisk form og man tillader lys at komme ned til det der vokser under træet.

Reducering af kronen

Er et træ blevet for stort og man ikke kan bruge de andre omtalte metoder. Og man heller ikke ønsker at fælde træet, så er reducering af kronen en mulighed.

Dette er et specialiseret arbejde der kræver specielt uddannede folk.

Dels er det ikke ligegyldigt hvordan det gøres, dels er det meget farligt at klatre rundt i et træ og skære grene af. Heller ikke lift kan anbefales da det kan gå grueligt galt hvis man får gjort noget forkert.

Endelig er det ikke sikkert at der er nogen forsikring der dækker de ulykker der kan ske.

Bruger du i stedet fagfolk som har forsikringsforholdene i orden, er du dækket ind hvis der falder en stor gren ned gennem taget på nabohuset. Husk at spørge og gartneren er dækket af en forsikring.

Formgivning ved regelmæssig beskæring og klipning

Ved regelmæssig formgivning og beskæring er det lykkedes at holde denne Eg nede i en passende størrelse. Uden beskæring ville dette træ nu være 10 meter højt.

Hos Japanerne er denne teknik udviklet så resultatet er meget raffineret.

Ved at beskære med hård hånd og med en omhyggelig plan med det de vil, har japanerne skabt haver der afspejler naturen på en meget stemningsfuld måde.

Der er ikke noget i vejen for at vi gør det samme i vore haver. Vi behøver ikke at tænke japansk.

Eller omdanne vores have til en japansk have for at udnytte deres teknikker.

Denne ildtorn er med beskæring og fantasi blevet til en kæmpefugl

Det viser sig blot at ved konsekvent beskæring og regelmæssig klipning vokser både buske og træer på en anden måde. De bliver tættere i løvet og de vænner sig til at de kun kan vokse på deres tildelte plads. Her kan de stå i århundreder.

Styning

En række stynede træer passer fint som f.eks. her, en allé

Styning er en beskæring der foretages regelmæssigt med et til to års mellemrum. Man har en stamme på måske 2-4 meters højde hvor der udelukkende vokser ganske unge og forholdsvis tynde grene.

Har man et træ i haven der er blevet for stort, er løsningen måske styning.

Man kapper toppen af i passende højde, i nogen tilfælde kan man også lade et stykke af sidegrenene sidde tilbage.

Nu danner træet et utal af tynde sidegrene som står ud til alle sider.

Herefter skærer man disse sidegrene helt ind til stammen hvert eller hvert andet år.

Her er de nogle store lindetræer der er skåret tilbage ved en nænsom styning. Nu skal der kun beskæres med håndsaksen

Langt de fleste løvfældende træer egner sig til styning. I enkelte tilfælde går det dog galt, sker det er der ikke andet at gøre end at fjerne resten af stammen og plante et nyt træ.

Følgende arter har gennem tiderne vist sig at være særligt velegnede: Røn, Lind, Pil, Poppel, Ask, Elm, Hestekastanie, Platan og Ahorn.

Stammehækken

Disse Lind er formet så de danner en stammehæk mellem 2-3 meters højde

Hvis man planter en række træer i linie og herefter klipper kronerne på en sådan måde at de danner en sammenhængende krone af form som en hæk der står oppe i luften. Har man en stammehæk.

Den kaldes også en palisadehæk.

Undertiden planter man en lav hæk mellem stammerne så der fremkommer ligesom vinduer.

Sådan laver man en stammehæk.

Man planter en række højstammede træer og lader dem komme i god vækst over en til to sæsoner.

Nu klippes kronen tilbage på alle grene, i februar eller marts måned, og således at hovedstammens øverste del, topskuddet afbrydes.

I første omgang gælder det om at reducere kronen og stimulere en mere forgrenet vækst.

De følgende sæsoner tilstræbes det så at få den ønskede form, som kan være en 1-2 meter høj krone. Man kan også klippe hver enkelt krone rund så der fremkommer en allé af små runde kroner.

Sommerklipning er nødvendig hvis hækpræget skal være der. Men man må være opmærksom på ikke at klippe for tæt, hvis man bruger Lind eller Hestekastanie, da stammehækken ellers bliver åben, på grund af de store blade.

Lind og Hestekastanie er gode til stammehækken da de tåler kraftig tilbageskæring. Andre træer som Bøg, Avnbøg m.fl. kan også bruges.

Her er en række Lind som skal formes som en stammehæk.
Her saves først topskuddet tilbage til en passende højde.
Nu saves og klippes resten af kronen tilbage til en passende højde. Vær omhyggelig med hvor du skærer hvert enkelt snit. Brug en målepind til at angive den gennemsnitlige højde, så alle kroner bliver omtrent lige høje.
Her er det færdige resultat, bemærk at hovedstammen er afbrudt ret langt nede.
De følgende år sker den finere formning. Disse lind kan blive til en stammehæk eller man kan holde hver enkelt krone formet som en kugle.

Allétræer

Allétræer må stammes op efterhånden som de vokser til. Det tilstræbes at alle træer får den samme stammehøjde, for at bevare helhedsindtrykket.

Vedligeholdelsesbeskæring

Denne beskæringsform består af:

Fjernelse af rodskud

Nogle træarter giver mange rodskud, det gælder f.eks. Robinie og poppel. Rodskud fjernes med spade eller kniv. Skuddene bør helst skæres af under jordoverfladen.

Skud på stammen

Skud på stammen fremkommer oftest ved kraftig beskæring. Disse skud fjernes bedst omkring midsommer og igen til august.

Vildskud

Nogle træer, især frugttræer er podet på en grundstamme. Vildskud fremkommer under podestedet og kendes bedst om sommeren hvor man kan se at blade og blomster afviger fra resten af træet.

Vildskud fjernes også bedst ved at skære så tæt på stammen som muligt.

Brækkede og døde grene

Knækkede grene renskæres ind til nærmeste forgrening eller hvis det er passende, helt inde ved basis.

Overflødige grene

Grene der vokser ind mod kronens midte er ofte overflødige, det samme gælder grene der gnaver mod hinanden.

Her gælder det om at lægge et skøn ind.

Lovgivning og nabostridigheder

Mon disse naboer er glade for at være placeret syd for denne skov af store træer?

Noget der virkeligt kan få sindene i kog er stridigheder mellem naboer om skygge fra store træer.

Det er nemlig sådan at har du et eller flere store træer i din have, er de alligevel ikke nødvendigvis til gene for dig. Du synes derfor at de godt må være der.

Hos naboen mod nord er det en anden sag. Her skygger dit store træ gevaldigt. I nogle tilfælde er der så meget skygge at der næsten ikke kan vokse noget.

Nogle gange har det ført til selvtægt hvor naboer har hældt gift ud eller sat kobbersøm i naboens træer (ikke fordi jeg tror det virker). For om muligt at få træet til at gå ud. Prøv at vise lidt empati. Sæt dig i din nabos sted og få så ordnet den strid.

Lovgivningen

Der findes noget der hedder hegnsloven.

Den siger at en hæk i skel ikke må være mere end 180 cm. høj. Jo længere inde på ens egen grund man har hækken eller noget der er hæklignende, des højere må den være.

Hvis der er uenighed kan man kontakte kommunens hegnssyn, Her kommer så et hegnssyn ud og afgør hvad der skal gøres.

Desværre er denne lov efter manges mening forældet og burde revideres.

Ønsker du at læse hegnsloven så klik her.

Beskæring af frugttræer

Indledning

Her ses 3 træer som sammen med en buxbom, danner en harmonisk krog i haven. Hver plante har sin plads og det er nødvendigt at klippe hele tiden så de ikke bliver for store.

Frugttræer beskæres for at give større og bedre frugter. For at træerne ikke skal blive for store eller for at give træet en form. Endelig fjerner man også ved beskæring, syge og svage grene.

Fra naturens hånd er frugttræerne selvfølgelig ikke indrettet til at skulle beskæres. Lader man et træ stå uden beskæring, vil det oftest udvikle en pæn harmonisk form og det vil også give masser af frugt.

Når vi mennesker skal indpasse frugttræer i vores have er der så andre hensyn der skal tages. Ofte får træet en tildelt plads, som regel for lille, og her håber vi så at der med tiden vokser et smukt frugttræ op. Men så sker der det, at træet vokser sig større end vi troede og pludselig opdager vi at træet er blevet for stort.

Er træet først blevet for stort, skal der skæres kraftigt og det betyder igen mange vanskud. Derfor er det en god ide at starte i tide med sin beskæring.

Beskæringen kan f.eks. deles op i følgende punkter.

Den hurtige beskæring

Den nemmeste måde at beskære på, er kun at beskære det mest nødvendige og efter devisen: væk med de grene der er irriterende eller skæmmende.

Er en gren i vejen for mig, når jeg klipper græs eller færdes under træet, så skæres den bort. Er en gren på vej op hvor jeg alligevel ikke kan nå frugten, eller er den i vejen for udsigten, så væk med den.

Tager en gren lyset fra de andre grene, så væk med den.

Stikker en gren ud på en måde der gør træet grimt, så væk med den også.

Den logiske beskæring

Efter min mening et godt formet træ. Det har sin grundform og det der behøves er at alle de nye grene der stikker lodret i vejret, bliver klippet helt bort. Hvis man følger op om sommeren med at klippe de nye skud bort omkring Sct. Hans, vil træet ikke være så tilbøjelig til at sætte så mange vanris.

For mange frugter på træet giver små frugter og er grenene på træet placeret på en sådan måde at ikke alle grene får lys nok, vil en del frugt ikke udvikle sig ordentligt.

Derfor vil en hensigtsmæssig beskæring, hvis man er interesseret i god frugt, være at gå efter grene der krydser og grene der vokser for tæt på hinanden. Men glem ikke at træet skal ende med at have en pæn form.

Her gælder det om at lægge et personligt skøn ind og prøve at gå træet igennem gren for gren.

Hvad sker der hvis jeg skærer denne gren bort?

Giver det mere lys til grenen nedenunder?

Kan grenen undværes eller er den vigtig for træets form?

Stol på dit eget skøn.

Husk også at når det overhovedet er muligt så vælg at skære hele grene bort, så undgår du de mange vanris.

Den Japanske beskæring

Her er et æbletræ, der er mere end 30 år gammelt, men det fylder kun lidt fordi det hele tiden bliver klippet tilbage.

Jeg har set et frugttræ der var over 30 år gammelt, med en stamme på tykkelse med mit ben, men med en krone der var helt flad, nærmest af form som en paraply. Den samlede krone dækkede ikke mere end 2 m². Alligevel gav træet 30 - 40 store lækre æbler hvert år. Og træet var meget smukt at se på.

er ses 3 træer som sammen med en buxbom, danner en harmonisk krog i haven. Hver plante har sin plads og det er nødvendigt at klippe hele tiden så de ikke bliver for store.
Her ses en blomme som for år tilbage har været bundet ned til et stativ. Nu er det ikke blevet klippet i adskellige år. Nu skal alt det der går opad saves og klippes bort så vi kommer tilbage til træets egentlige formål, nemlig at det kun vokser hen over stativet.

Metoden kan sagtens bruges i en almindelig have. Form træets grene ved at binde dem i den form du ønsker, brug stokke hvis det er nødvendigt. Efter nogle få år vokser de ledende grene som du ønsker det, Når træet har nået den form du har brug for, så klip alt det bort, der vokser udover denne form.

Sporebeskæring

Unge frugttræer vokser hurtigt, især i toppen og der sættes en masse sommerskud ud som ikke bærer frugt. Når æble- og pæretræer bliver ældre dannes en anden type skud, det er ganske korte skud der ender med en blomsterknop.

Blomsterknopper er større end bladknopper. Når disse dværgskud først er dannet, vil der blive ved med at komme blomster og frugt her, år efter år. Nu bruger træet sin kraft på at danne frugt i stedet for at vokse.

Disse frugtsporer kan man selv være med til at lave. Man tager fat i en nyere gren med sideskud og starter fra spidsen af grenen. Denne spids lader man blive så grenen kan vokse videre. Den kaldes ledeskudet. Nu arbejder man sig indad.

Det første skud efter ledeskuddet skæres helt bort, denne gren kaldes også for tyven. Resten af skuddene indefter, skæres tilbage så der kun er 2 - 3 knopper tilbage. Her vil så efterfølgende dannes blomsterknopper og frugt.

Om sommeren, omkring Skt. Hans, klippes alle nye skud ind så der kun er to blade tilbage. Ved at gøre det på dette tidspunkt, vil træet ikke sende ret mange erstatningsskud ud. Det gælder altså om at holde træet konstant i ave. Men ikke mere end at det stille og roligt kommer til at fylde lidt mere.

Efter 6 - 8 år med denne beskæring er det tid til at skære de nu ret kringlede sideskud hårdt tilbage. Således at der kun er nogle få blomsterknopper tilbage på hvert skud.

Husk hele tiden på også at give træet en pæn form.

Ved f.eks. espalier må man gribe til opbinding, nedbinding og indbinding til tråde eller stokke.

Denne pæregren har allerede sat en del frugtsporer, nu klippes resten af skuddene tilbage til sporer.
Her er en lille svag gren der ikke kan blive til noget, den klippes bort.
Denne sidegren skæres tilbage så der kun er 2-3 knopper tilbage.
Her har vi den sidste sidegren, den vi kalder frugttyven. Den klippes bort og den yderste gren klippes tilbage til 3-5 knop.

Vægte og nedbinding af grene

Det er en kendt sag at grene der bøjes nedad begynder at sætte frugt langt hurtigere. Dette kan man gøre ved at binde snore i grenene og derved tvinge dem til at vokse nedad. En anden smart måde er at lave små vægte der hænges i spidsen af de tynde grene. Disse vægte kan f.eks. laves i gips med en tøjklemme fæstet med ståltråd. Støbeformen kan være æggebakker eller andet.

Det er let at lave og nemt at hænge på ved hjælp af klemmen.

Beskæring af nye frugttræer

Her er beviset på at en kraftig tilbageskæring nytter. Læg mærke til de gamle stappe. Alle grene var klippet tilbage på denne måde.

Nyplantede og unge træer kan ofte helt standse væksten, på grund af lidt for ringe vækstbetingelser. Sker det vil det lille træ sætte frugtknopper og bære frugt, i stedet for at vokse. Derfor vælger mange professionelle gartnere, konsekvent at indkorte alle grenene, efter den første vækstsæson. Det ser voldsomt ud når man skærer så kraftigt tilbage på et lille nyplantet træ. Men det stimulerer nyvæksten således at træet kommer i sund vækst.

Det foregår ved at man ser på hver enkelt gren. Her ser man de nye blad og frugtknopper yderst på grenen. Længere inde ser man det man kalder de sovende øjne. Det er steder hvor træet vil bryde med nye grene, hvis det af en eller anden grund mister sine blade og knopper.

Her skærer man så sin gren tilbage, således at snittet ligger over et passende sovende øje. Her vil så bryde en ny gren ud i løbet af vækstsæsonen. Dette gøres med alle grene.

Princippet kan bruges på alle slags frugttræer og for øvrigt også alle andre løvfældende træer.

Her er et ungt æbletræ som er delvis gået i stå. Sidste år bar det mindst 30 æbler på de tynde grene. Så de nederste grene har mange frugtsporer og de øverste grene er blot gået i vejret.
Nu klippes træet tilbage til sovende øjne på alle grene. Udvælg et sovende øje der vender i den retning du ønsker at grenen skal vokse videre.
Her er et sovende øje. Snittet lægges ca. ½ cm over øjet.
Her er det færdige resultat. Det ser måske skræmmende ud, men virkningen er at der kommer nye livskraftige grene på træet.

Hvornår kan jeg beskære?

  • Unge æble- og pæretræer: Feb., Marts, April, Maj, Juni, Juli, August, Sept.
  • Ældre æble- og pæretræer: Jan., Feb., Marts, Juli, August, Sept., Okt., Nov., Dec. 

Især unge træer kan tage skade af for tidlig beskæring, hvis det i løbet af vinteren sætter ind med streng frost.

Det er ikke praktisk at beskære lige når træet blomstrer, fordi mange blomsterknopper let rives af.

Sommerbeskæring er en god beskæring fordi man lettere ser hvordan træet tager sig ud. Desuden er træet ikke så tilbøjelig til at sætte vanskud når det beskæres om sommeren.

  • Blommer, Kirsebær, Fersken, Nektarin og Abrikos: April, Maj, Juni, Juli, August, September, Oktober.

Disse kaldes stenfrugttræer.

De angribes ofte af en svampesygdom, bakteriekræft, som giver døde grene.

  • Valnød: Juni, Juli, August, September, Oktober, Nov. ,Dec.

Valnød hører til de træer som også kaldes blødere. Det vil sige at de bløder kraftigt hvis de beskæres i vintermånederne. I vækstsæsonen bløder de mindre.

I øvrigt er det ikke noget der slår træet ihjel, at det bløder noget i en periode.

 

 

Beskæring af buske og frugtbuske

Hækken

Selvom man klipper sin hæk 2 gange årligt og man går tæt på, vil hækken alligevel ganske langsomt blive bredere.

Nogen gange ser man eksempler på hække der er mere end 3 meter brede. Det siger sig selv at det optager et betydeligt antal m².

Desuden har hække det med at blive skæve. Er de samtidig flade i toppen, kan der ved kraftigt snefald lægge sig så meget sne på toppen at hækken ganske enkelt vælter.

Derfor er det nødvendigt en gang i mellem at klippe hækken næsten helt ind.

Februar-marts måned er en god tid at gøre det på. Dog helst ikke hård frost.

Husk at bruge skarpe instrumenter, Beskæresaks, ørnenæb og sav kan blive nødvendigt.

Spænd snore i top og bund så du får en pæn form på hækken.

En Thuja må aldrig klippes så langt ind i siderne som denne thujahæk er klippet, den vil aldrig sætte nye skud, der er faktisk ikke andet at gøre end at fjerne hækken og plante nyt

Er det en Thuja eller Cypreshæk kan man godt klippe toppen i den ønskede højde, mens det er nødvendigt at der efterlades nåle tilbage på sidegrenene da de virker som safttrækkere.

Nogle bruger Spirea (snedrivebusk) som hækplanter. Det kan man godt hvis man har plads nok. De er nemlig ikke egnede til traditionel hækklipning eftersom man hele tiden klipper de nye skud bort der skulle bære blomster. Den har nemlig fået navnet snedrivebusk på grund af sin utroligt rigtbærende blomstring. Det ligner næsten en kæmpe snedrive.

Spirea kan sagtens blive 3 meter bred. Så tænk dig godt om. Vil man beskære den må det gøres hvert 5- 8 år, ved en kraftig tilbageskæring, helt ned til 30 - 40 cm højde.

De løvfældende prydbuske

Det er fint at beskære sine prydbuske i Marts måned.

De fleste prydbuske sætter skud af fre et samlet punkt nær ved jordoverfladen. Herfra breder grenene sig ud til siderne. Nye skud kommer i forlængelse af sidste års skud. Når der er mange grene og sidegrene, giver det for lidt lys hvilket betyder at busken bliver højere og højere, og tættere i toppen. Det betyder at den smukke blomstring kommer til at være for højt oppe. Hvorimod den nederste del bliver åben og nøgen.

Derfor gælder det om at give lys og fornyelse helt ned til jorden. Ca. 1/5 del af alle grene, de ældste og mørkeste skæres af 10 cm over jorden. Krydsende, syge og døde grene skæres helt væk.

Til sidst formes busken ved at klippe de grene der løber for højt over et sideskud, gerne et der er udadvendt.

Tidligt blomstrende buske fornyelsesbeskæres først når de er færdige med at blomstre.

Her kan nævnes: Snedrivebusk, Kejserbusk, Ribes, Forsytia, Derimod har Dronningebusk og Syren bedst af at få lov til at vokse frit. De kan dog også om nødvendigt fornyelsesbeskæres.

Bærbuske

Bærbuske som: Solbær, Ribs og stikkelsbær beskæres som prydbuskene. Tænk dog også på at fjerne grene der ligger hen over jorden. Her vil bærrene nemlig alligevel være værdiløse da de bliver snavsede og let trædes ned. Solbær beskæres kraftigst, her fjernes de skud der har båret frugt sidste år og de unge lyse skud bevares. Ribs og Stikkelsbær beskæres lidt mindre. Bærbuske bløder hvis de beskæres i Marts, men det betyder ikke noget. Vil man undgå blødning skal det gøres senest i Januar. Lige efter bærhøsten kan man også beskære.

Hindbær

Der 2 typer hindbær, og beskæringen er meget forskellig vær derfor opmærksom på følgende:

1: Almindelige hindbær

De rodskud der vokser frem i løbet af sommeren er også dem der bærer frugt det efterfølgende år. Alle de grene der har båret bær. Skæres af så nær jorden som muligt. Af de nye skud bevares 8 - 10 grene pr busk, resten fjernes.. Dette kan gøres lige efter høst.

2: Efterårsbærende sorter som Autumn B

Efterårsbærende sorter som Autumn Bliss: Disse hindbær bærer frugt på de grene der vokser op i løbet af sommeren.

Disse hindbær bærer frugt på de grene der vokser op i løbet af sommeren. Her gælder altså at man i det tidlige forår klipper alle grene fra sidste år ned tæt ved jorden. Nu vil der vokse nye skud op i løbet af foråret og til efteråret bærer de frugt helt til frosten sætter ind.

En fordel ved disse sorter er at der ikke kommer orm i dem.

Brombær

Der findes 2 typer, de opretvoksende, de beskæres som almindelige Hindbær.

De kraftigtvoksende rankede sorter dyrkes almindeligvis som espalier. De længste skud skæres tilbage, hvis det kniber med pladsen, ellers foregår beskæringen ligesom Hindbær. Alle de skud der har båret frugt skæres af ved jorden. Dette gøres lige efter høst.

Blåbærbuske

Storfrugtede blåbær vokser i surbund og skal derfor plantes i spagnum.

Beskæringen består alene i en svag udtynding af grenene.

Hyldebær

Hyld er som oftest kraftigtvoksende. Der kan derfor være behov for at begrænse deres størrelse. Man udtynder på samme måde som ved solbær og ribs.

Normalt kan man bruge den regel at fjerne grene der er over 2 - 3 år, ved basis. Hyldegrene der ligger hen ad jorden slår meget let rod. De må derfor fjernes.

Gamle buske kan fornyes ved at hele busken skæres ned til 50 - 60 cm over jorden.

Hasselbuske

Formålet med beskæringen er oftest at begrænse størrelsen.

Man får en tæt busk hvis man hvert år skærer skuddene 1/3 del tilbage. I opbygningen af en ny busk fjerner man nye skud.

På ældre buske fjernes 1/3 del - 1/5 del af de gamle grene ved basis. Og et tilsvarende antal nye skud får lov til at vokse op og erstatte dem.

Et gammelt nøddehegn der er blevet for stort, kan fornyes ved at skære det helt ned til jorden.

To top