Stengærde

Sådan sætter du et kampestensgærde

Et smukt stendige sat i kløvede kampesten, med græstørv som afdækning.

Der har været stengærder lige så længe mennesker har dyrket jorden. Formålet med de første stengærder har været at komme af med alle de store sten på et jordstykke, så man kunne dyrke jorden. Man fandt dog hurtigt ud af at ved at stable stenene ordentligt, kunne man lave indhegninger der kunne bruges til at sine husdyr inde.

Alle danske statsskove har i hundreder af år været afgrænset af stengærder. Disse kampestensgærder markerer, at her er grænsen for hvor man må opdyrke jorden. Uden disse gærder havde vi næppe nogen skov tilbage i Danmark, eftersom bønderne selvfølgelig gerne ville udvide deres dyrkningsområder. Stengærder har vundet indpas i alle former for anlæg. Dels er det en meget smukt form for gærde, dels er det billigt og endeligt er kampesten uopslidelige.

Et stengærde behøver ikke altid at være lige, her bliver der en dejlig siddeplads i læ, og med stengærdet som smuk baggrund

Et stengærde kan bruges til at danne grænse mellem 2 eller flere højdeforskelle, dette kaldes et stengærde eller en støttemur. Men det kan også bruges som mur, til at markere en afgrænsning mellem 2 områder. I så fald laver man et stendige, altså et dobbeltsidig stengærde.

NOGLE VIGTIGE GRUNDREGLER:

Stenene

Her ses et stengærde med en god blanding af store, mellem og små sten.

Størrelsen på de sten du vælger til et stengærde skal være blandede. De fleste skal være mellem 30 - 50 cm. i diameter. Har du maskiner til hjælp kan du godt bruge større sten. Til afslutning i toppen vælger du mindre sten.

Formen kan være næsten alt undtagen "kanonkugler". De kuglerunde sten er ikke egnet fordi det er vanskeligt at stable noget ovenpå.

Sten der har mindst én flad side, er trekantede eller firkantede eller flade, kan bruges. Endelig er det vigtigt at vælge et antal sten der er velegnede til hjørner.

Udstyr

Sikkerhedsudstyr

Som minimum skal alle der arbejder med stengærder have sikkerhedssko på. Hjelm er også vigtigt. Også sikkerhedsbriller anbefales, da stene når de slår mod hinanden kan sprænge splinter af.

Maskiner

En minigraver kan løfte selv meget tunge sten, ofte anbefales det dog at bruge stropper i stedet for at løfte direkte som her.

En minigraver eller en minilæsser er suveræn som hjælp når man skal løfte stenene på plads eller transportere dem et stykke. Den er dog ikke ufarlig at bruge i ukyndige hænder, en pludselig bevægelse kan få stenen til at falde af og kvæste dem der arbejder udenfor maskinen. Derfor vil jeg anbefale at man bruger en rutineret maskinfører.

Til at løfte de enkelte sten på plads skal bruges stropper.

En lastbil med kran er uundværlig når man skal vælge og læsse de sten der skal bruges til stengærdet. En regel for hvor mange sten man skal bruge er at "ét tons sten kan blive til ca. 3 m² stengærde."

Redskaber

Jernstænger

Med en jernstang kan man lirke selv meget tunge sten på plads.

Jernstænger er uundværlige til at flytte rundt på stenene og skubbe dem på plads.

Spader og skovle

Her skubbes en stor sten på plads med en drænspade, læg også mærke til snorene der er spændt ud.

Solide spader som f.eks. drænspader er gode til at lirke stenene på plads. Skovle bruges til at læsse jord og grus.

Støder

Det er meget vigtigt hele tiden at fylde bag stenene og støde jorden grundigt.

Bruges til at støde underlaget og til at støde jorden bag de enkelte sten. Kan være en knobstang, en rafte eller stolpe.

Galger og snore

Da et stengærde skal have et bagfald på 15%, er en galge uundværlig.

Læg mærke til galgen i forgrunden, den er lavet i jern med et smig på 15%, læg også mærke til snorene der er spændt ud.
Galge til stengærde

Man kan selv bygge en galge ved at spidse brædder i den ene ende og banke dem lodret i jorden, i alle ender hvor gærdet skal stå.

Nu skrues eller sømmes et nyt bræt på det første, således at det hælder 15% indad i toppen. 15% svarer til et bagfald på 15 cm. pr lodret meter.

SÅDAN SÆTTES STENGÆRDET

Bund og underlag

Her ses et stengærde hvor bagfaldet ses tydeligt. Det sikrer at stenene ikke vælter ud.

Først graves der ud til bunden af stengærdet. Det er ikke så godt at have muldjord som underlag for et stengærde da der let kommer sætninger.

Råjord er godt men det skal komprimeres godt helst med en god pladeviberator men ellers kan man også støde råjorden med en bjælke eller håndstøder.

Dræn

Hvis et stengærde bliver over 1 meter højt er det klogt at dræne i bunden af stengærdet bagved stensætningen.

Man graver en rende der føres ud til en faskine. I renden lægges et drænrør som dækkes med nøddesten. Til sidst dækkes renden med fibertex, så der ikke sker en sammenblanding mellem jorden ovenpå og drænet.

Bundstenene

De største sten bruges som bundsten, De placeres med den flade side udad. Stenens tyngdepunkt skal vende indad. Når de er placeret, stødes der råjord bag de enkelte sten og i alle mellemrum.

Det er af meget stor betydning at jorden stødes meget grundigt da man ellers hurtigt får et skævt stengærde.

Bunden af bundstenene skal ligge mindst 10 cm. under terræn. Det ser pænest ud hvis der ikke udelukkende bruges store sten i bunden, de helt små sten bør dog undgås.

Stengærdet

Fyld hele tiden jord bag stenene og stød det hårdt, helt ind i revnerne.

Nu bygges stendiget op så de enkelte sten hele tiden kiler sig ind i hinanden og hver enkelt sten har tyngdepunktet indad.

Fyld løbende jord bagved de enkelte sten og stød det grundigt ind omkring hver enkelt sten.

De øverste 30 - 50 cm af gærdet fyldes med muldjord.

Vær opmærksom på at der ikke kommer lige fuger over 100 - 150 cm. Det gælder både lodret og vandret. De lige fuger er nemlig ikke så stabile som hvis fugerne hele tiden brydes af sten der kiler sig ind. Desuden er det ikke så pænt at se på en lige fuge der løber over et langt stykke.

Topsten

I toppen af stengærdet har man spændt en snor. Det er vigtigt at man slutter stengærdet så denne linie er lige. Det gøres ved at bruge små, ofte flade sten, som afslutning. Disse afslutningssten ligger ofte løst kun holdt på plads af bagfaldet og den jord der er stødt omkring. Men eftersom det ikke er normalt at man færdes i toppen af et stengærde, er det godt nok.

Alternativet, at lade stengærdet have en ujævn afslutning, er efter min mening grimt.

Til slut fyldes op med muldjord således at toppen af stengærdet er dækket af mindst 5 cm muldjord.

Hjørner

Sådan kan et hjørne laves, læg mærke til at tyngdepunktet er bagud så stenene ikke falder ud og hver sten har to synlige sider.

Noget af det vanskeligste ved et stengærde, er at lave hjørner.

En hjørnesten skal have 2 synlige sider som skal danne den vinkel hjørnet skal have, for det meste 90 grader.

Desuden skal den have tyngden indad så den bliver liggende.

Det er vigtigt i udvælgelsesfasen at man bevist søger et antal sten ud der er egnede til hjørner. Helst flere end man har brug for.

Her et stendige med 2 hjørner, vanskeligere kan det næppe blive, men alle stenene hviler sikkert.

Studér andre stengærder og se hvordan de gode hjørner ser ud, tag billeder så du husker hvordan de så ud.

Sidst men ikke mindst: Pas på din ryg! Kampesten er tunge at løfte på. Brug hele tiden redskaberne til hjælp. Og vær flere om arbejdet.

Af: Villy Skovgaard

To top