LAV DIN EGEN SØ

At anlægge en sø og en bæk i en have kræver omhyggelig planlægning. Der skal tages stilling til en række spørgsmål.

 

Hvordan kan jeg lave en sø så det ser naturligt ud?

Der er ikke noget værre end en sø der ser konstrueret ud og så samtidig er et helt forkert sted i haven. Det konstruerede er svært at komme fra, men stræber man efter at efterligne en naturlig sø med naturlige søbredder, er man kommet et stykke i den rigtige retning.

Det betyder at man må ud og se i naturen, betragte og tage billeder. I Sverige eller Norge er utallige eksempler på små søer og bække ude i naturen. Nogen gange kan man have lyst til at tage et stykke ud af naturen og bruge det direkte i sin have. Og det er netop dét man skal gøre.

Hvor i haven skal søen placeres?

Det er ikke ligegyldigt hvor i haven søen ligger. En sø er et dominerende element i haven og det skal afbalanceres med andre elementer i haven.

Forestil dig en stor sø i det ene hjørne af haven og resten af haven som en flad græsplæne! Her er skabt en ubalance. Hvis midten af haven var midten af et ophæng til en vægtskål og hver side af midten var vægtskålene, så ville vores eksempel med søen i den ene side, tynge vægtskålen kraftigt ned og med græsplænen hængende oppe i luften i den anden side, uden nogen tyngde.

Her er brug for nogle elementer til at skabe modvægt. Sådanne elementer kan være store grupper af buske, Rododendron og andre stedsegrønne.

Selvom bækken starter på toppen af bakken, gør den tætte beplantning at man fornemmer at bakken fortsætter

Det kunne også være den overskydende jord fra udgravningen der blev brugt som modvægt, i form af en jordhøj der var plantet til. Bækken kunne f.eks. starte hér og så løbe ned til søen. Husk dog på at bækken må ikke se ud, som om den starter på toppen af en bakke. Det er jo ikke naturligt for en bæk. Man kan godt starte sin bæk på toppen af bakken, men så skal man skabe en illusion af at bakken fortsætter videre op. Dette kan gøres med en tæt beplantning bag bækkens udløb.

Andre elementer der kunne bruges som modvægt er små pavilloner, store sten, kunstværker, bede og terrasser.

Hvordan planlægges anlægget?

Det er af stor betydning at der laves en tegning først. På en tegning kan du flytte rundt på store jordmængder, store sten og planter, bare ved at bruge et stykke viskelæder og en blyant.

I mange tilfælde er det en god idé at få en havearkitekt til at lave et forslag. De penge du giver for dette arbejde spares ofte i selve arbejdsprocessen, der lettes betydeligt fordi man véd hvad man skal gøre fra starten. Jeg har set eksempler på at folk har ofret flere hundrede tusinde på selv at eksperimentere med deres haveanlæg, uden at de har nået et tilfredsstillende resultat. Så er det bedre at ofre noget tid og penge på en god planlægning.

Nu til den praktiske udførsel!

Hvornår skal jeg starte?

Jordarbejde laves bedst udenfor vintersæsonen. November til Februar er dårlige måneder da jorden er våd og solen ikke har magt til at tørre jorden.

 

Søens form:

Søens form sættes af med pinde eller pløkke og græstørv og andet fjernes. Så graves søen ud.

Er det en lille sø kan det gøres med skovl og trillebør.

Ved lidt større søer er det en god ide at bruge en minigraver med kipskovl og en motorbør til transport af jorden. En kipskovl er en skovl monteret på minigraveren som kan kippes fra side til side, derved er det let at forme søens kanter.

Der laves en kant eller hylde nede i søen, 30 - 50 cm. under vandspejlet, som skal forhindre at sten og planter triller ned i bunden af søen.

Vil man være særligt omhyggeligt lægges et lag grus ud over hele bunden for at undgå at skarpe sten siden ødelægger gummidugen.

Så laves et bundudløb som føres ud til det rum hvor man skal lave rensningsanlæg og pumpe.

 

Nu lægges en fiberdug ud i hele bunden. Den forhindrer at skarpe sten trænger gennem dugen.

Når fiberdugen er på plads lægges gummidugen ud. Hvis det er en større sø må man regne med at gummidugen er meget tung. I dette tilfælde måtte vi køre den ind med maskine, den vejede nok omkring 300 kg. Vi foretrækker at hele dugen lægges ud i et stykke, da limninger og svejsninger alt for ofte giver anledning til utætheder.

Pas på med at bruge for snært mål når du måler hvor meget dug du skal bruge, det er ikke kun fladen der skal opmåles, det er også dybden. Så hvis din sø er f. eks 5 x 6 meter i overflademål og 1 meter dyb, så skal der lægges minimum 2 meter ekstra til målet. Og så hellere en meter for bredt end 10 cm for smalt. Det overskydende gummidug kan f.eks. bruges til bækken.

Dugen vi har brugt er 1 mm. tyk.

Hvordan får jeg kanterne til at se naturlige ud?

At få søens kanter til at se naturlige ud er vanskeligt. Man må dog som hovedregel sige at det er unaturligt hvis man kan se gummidugen, derfor gælder det om at dække den på forskellig vis.

Sten:

Kanterne dækkes med sten i forskellige størrelse

På fotoet forsøger vi at dække bredden ved hjælp af sten i forskellig størrelse. Stenene skal være forskellige i størrelse og farve. De skal ligge helt tæt. Man begynder på hylden nederst, her lægges stabile sten der kan ligge fast ved deres egen vægt desuden skal de forhindre at de mindre sten der lægges op ad siderne, ikke triller ned.

Tørveklyner:

Blokke af tørv kan, brugt på rette vis, godt danne en naturlig overgang fra sø til bred. Dog skal man huske at tørveklyner virker som en hævert, de suger vandet fra søen og op i det omkringliggende terræn. Derfor bliver det en dyr fornøjelse hvis man ikke har naturlig adgang til vand, f.eks. fra en nærliggende sø eller bæk.

Det ser stadigt kunstigt ud, men når planter og græs kommer til, bliver det god
Hvad med en lille svømmetur?

Det er godt at kombinere forskellige materialer ligesom det gøres i naturen. Arealer med grus, ral eller perlesten kan virke naturligt hvis det kombineres med sten.

Vandplanter:

Planterne sættes på plads

Frem for at lægge jord ud i søen, kan man plante de enkelte vandplanter i plastickurve med en passende jordblanding og sætte dem ud i søen med sten omkring.

Pumpe og vandrensning:

Der er gravet ud til pumpehus og lavet forskalling, hvor den færdigblandede beton fyldes i

Hvis man vil have en bæk er det selvfølgelig nødvendigt med en pumpe og hvis man vil have rent vand må man have et rensningsanlæg. Disse købes i dag færdiglavede i forskellige dimensioner, alt efter hvor store vandmængder det drejer sig om.

Det færdige pumpehus med faskine i bunden, elkabler og rørføring. Bundløbet ses nederst til venstre

I vores tilfælde er det et ret stort renseanlæg der skal til. Derfor er der støbt et hus som ligger under vandspejlet, udenfor søen.

Her er bundudløbet fra søen tilsluttet. Så kan man montere sin pumpe og sit rensningsanlæg. Rørene fra pumpen føres i dette tilfælde op til bækkens udløb hvor den føder kilden med rent vand.

Hvordan laver jeg en naturlig kilde?

Når bunden til kilden er gravet ud lægges gummidug ud så det rækker ud over det første vandfald. Man kan godt starte ovenfra, blot skal man huske at det ovenfrakommende gummidug skal overlappe det næste stykke så vandet ikke kan løbe over eller til siden.

Hvordan sætter jeg store sten på plads?

Det kan være nødvendigt at bruge maskiner til hjælp når de store sten sættes på plads. Overvej altid nøje hvordan du placerer stenen. En gylden regel er at du ikke må kunne se hvor stor stenen i virkeligheden er når den er placeret. Stenene skal virke som om de er en del af et grundfjeld. Brug beton og mindre sten til at understøtte det du sætter op.

 

Broer og trædesten:

Trædesten sat i jordfugtig beton

Trædesten over en sø eller et vandløb er fascinerende, men husk at de skal have en logik. En række trædesten der blot fører over søen uden mål virker forkert. En hvilken som helst sti fører jo et sted hén. Altså skal dine trædesten være en del af en sti der fører et sted hen. F.eks. til en terrasse eller pavillon.

 

Læg mærke til stien af trædesten der fører over søen og frem til en terrasse

Skal trædesten kunne holde til at man går på dem over en sø, er det nødvendigt at de står sikkert på bunden af søen. Man fører derfor ikke trædestenene over på det dybeste sted i søen, men har allerede ved udgravningen af søen, taget højde for at der ikke graves for meget ud, hvor trædestene føres over. Stenene sættes i jordfugtig beton direkte oven på gummidugen, man kan eventuelt lægge et ekstra stykke gummidug under betonen for at beskytte bunden.

Afstanden fra centrum af hver enkelt trædesten til centrum af næste sten skal være højest 67 cm, hvilket svarer til et normalt skridt.

Stenbro af skiffersten over sø i japansk inspireret haveanlæg

En bro er en anden løsning, husk på at en stenbro er meget tung, den skal derfor helst funderes uden for søens bredder med 2 støbte sokler. For at få stenbroen på plads bruges oftest en større kranbil.

To top