Haven netop nu den 5. juni 2013

Kære haveejere,

Foråret 2013 kom først rigtigt i gang i begyndelsen af maj måned. Derfor er der mange der har ment at vores forår var usædvanligt.

Og det har også været anderledes hvis man sammenligner med de sidste 10 - 15 år. I denne periode har vi vænnet os til at foråret kom tidligt, ofte sprang Bøgen ud i midten eller slutningen af April. Men sammenligner man med de sidste 60 år, så ser man at det er det normale forår vi oplever i år. Da jeg var i lære som Gartner for mere end 40 år siden, sagde man at Bøgen springer ud den 10 maj. Og det gjorde den.

Så alt er som det skal være. Derfor, når supermarkeder sætter sommerblomster til salg allerede i begyndelsen af April, må det ganske enkelt være af ren og skær uvidenhed, for de sommerblomster man planter ud i April, går til i kulde og nattefrost.

I mit havecenter har vi haft et usædvanligt stort salg af sommerblomster i Maj måned. Efter at vi i år indførte at vi kun vander med gødet regnvand, vokser vores sommerblomster meget frodigt, så dem vi nu tilbyder er meget store og flotte. 

GØREMÅL I HAVEN. Nu er vi haveelskere godt i gang med havesæsonen og vi er forhåbentligt godt undervejs med de forskellige projekter vi satte i gang. Nu skal vi huske at projekterne helst skal gøres færdige inden nyt sættes i gang. Husk nu også at nyde de gode dage så det hele ikke går op i arbejde.

Rapsmarkerne er nu helt gule, Utallige Rododendron og mange andre planter blomstrer nu overdådigt, stop lige op og nyd synet inden det er forbi. Prøv at tage nogle billeder af de smukke blomster og se så billederne, på din Pad eller hvad du nu har. når du sidder og skal i gang med at se TV-avisen. Det er så smukt at se på, at du straks tænker ?hvad laver jeg her inde med alle de dårlige nyheder, Lad mig komme ud i min have?.

Havearbejde er nu en gang en af de bedste måder at slappe af med. Man glemmer helt at bekymre sig og lever i stedet præcist i nuet.

Så hvorfor ikke begynde at planlægge nogle forandringer i din have. En veldisponeret have lokker så meget at man nogle gange dropper ferierejser og nyder sin have i stedet.

Her er nogle forslag: 

FÅ ET DRIVHUS.  Er der plads til et drivhus i din have. Gerne et stort et med plads til et lille bord og stole. Et drivhus forlænger havesæsonen med et par måneder i begge ender. Med lidt omtanke kan man starte op allerede i Marts måned. For allerede i marts, kan solen på gode dage varme drivhuset så meget  op, at det bliver ganske uimodståeligt at sætte sig ud med en kop kaffe og blive solopvarmet. Med små elopvarmede minidrivhuse, kan man også tyvstarte sine drivhusplanter og grøntsager til køkkenhaven. Det koster ganske lidt i el og resultatet er at du kan høste de første tomater, kartofler og meget andet allerede i Juni måned. 

BYG HØJBEDE:  Her er tale om en dyrkningsform der er meget gammel. I Paris har gartnerne i generationer været i stand til at dyrke meget tidlige grøntsager, som allerede kunne faldbydes på markederne så tidligt som April måned. Dette skete ved hjælp af dyrkning i højbede under glas. Varmen blev leveret i form af et tyk lag hestegødning under højbedet og med et lag god jord ovenpå.

MØBLÈR HAVEN MED PLANTER. Nogle skaffer sig planter på grund af deres udseende, farve eller blomstring. Det er også i orden, men jeg mener at man først og fremmest skal prioritere et formål med planten. At bruge planter, buske og træer som møbler der tjener et formål, giver en helt anden stemning i haven. Det betyder at formålet kommer før udseendet. Store planter kan f.eks. dække for indkig fra naboer, generende belysning og give læ mod vinden. Mindre planter og hække kan inddele haven i forskellige rum. Man kan skabe balance og harmoni.

Modsætninger er hvis man laver sine bede til botaniske haver, med én af hver slags, af dem man nu synes om.  Ikke at dette er forkert, hvis det nu er det man ønsker sig. Men det betaler sig at skelne til helheden og naturligheden. I naturen vokser planter ikke enkeltvis. Her er de ofte i grupper.

PASNING NETOP NU. At passe en have indebærer at man vander, gøder og beskærer. Krukker og nyplantninger har brug for særlig opmærksomhed med hensyn til vanding. Det vil være en god ide at gøde en enkelt gang i løbet af Juni måned

Og så lige en advarsel, nyplantede stedsegrønne planter har hele rodnettet under deres grene og blade, derfor gavner regnen ikke disse planter særligt meget. Så husk at vande det nyplantede stedsegrønne jævnligt, uanset om det har regnet eller ej.

BLOMSTER  Har man ikke allerede plantet sommerblomster er det på høje tid. Sommerblomster er som oftes etårige småplanter der udmærker sig ved at blomstre hele sæsonen, helt frem til den første nattefrost. Derfor er Sommerblomster til stor glæde og opmuntring med deres mangfoldige farver. Langt de fleste andre planter blomstrer kun om foråret, derfor må der gøres en særlig indsats hvis man ønsker blomster hele sæsonen.

ROSER OG STAUDER. Disse 2 grupper af planter udmærker sig ved at kunne levere blomstring fra Juli til Oktober. Både Roser og Stauder er planter der kræver særlig pasning, men er de først planlagt og plantet korrekt giver det en fantastisk haveoplevelse.

PLANTESÆSON.  Fordi det stadigt er lidt køligt er det stadigt muligt at plante næsten alt. Jo længere man venter des større er også muligheden for at vi kommer ind i varmt og tørt vejr igen. Det betyder at man, hvis det sker, skal være ekstra opmærksom på vandingen.

GØDNING.  Man kan stadig godt nå at gøde planterne med NPK eller naturgødning.

En god opskrift på at gøde Rhododendron er at bruge svovlsur ammoniak og NPK gødning.

NPK: Drys mellem en halv til en tredjedel håndfuld til hver m2 drysset ud over jorden, ikke kun inde ved stammen. Som salt på en æggemad.

Svovlsur ammoniak: ikke mere end en spiseske strøet ud under Rododendron.

Efter juni måned må Rododendron ikke gødes mere.

STAUDER.  Stauder kan graves op og deles nu hvor de lige har vist sig over jorden. Hak roden over med spaden, men brug hænderne til at dele toppen.

GRÆSSÅNING.  Det er stadig muligt at anlægge græsplæne men husk at når først det spæde græs er fremme, så må man vande hvis det bliver rigtig sommer med varme. Har man lagt rullegræs gælder det samme, rullegræs er meget følsomt overfor udtørring i den første måneds tid til den har retableret sit rodnet.

KØKKENHAVEN  Nu er jordtemperaturen så tilpas høj at du kan plante og så næsten alt. Dog ikke udendørs Agurker. På www.udedanmark.dk kan du læse om alt det du kan gøre i din køkkenhave netop nu. Læs mere under rubrikken køkkenhaven netop nu og specialartiklerne om køkkenhaven.

DRIVHUSET Det bliver nu meget varmt når solen står på. Derfor skal der luftes ud. Det bedste er at anskaffe sig en automatisk vinduesåbner. Denne kan skrues fast på et eller flere drivhusvinduer. De virker ved at et stempel med en væske der udvider sig i varme, løfter vinduet op så den varme luft kan komme ud. Når det bliver koldt trækker stemplet sig tilbage og vinduet lukker.

Læs mere på www.udedanmark.dk om drivhuset.

INSPIRATION.  Planlæg nogle besøg i de forskellige åbne haver og parker. F.eks. er Sofiero ved Helsingborg en stor oplevelse i maj og juni måned. Sådanne oplevelser giver ny inspiration og ideer til forandringer i din egen have.

Jeg tilbyder et halvandet times konsulentbesøg i din have for 1200 kr. Her gennemgår vi din have og i fællesskab finder vi gode ideer til forandringer i din have.

I hele Juni måned får du ved konsulentbesøget, et gavekort på 1200 kr. til brug i havecenteret 

SÆRTILBUD. Kilometer-rabat fra 5 til 40 %  Vi vil gerne have besøg af dig også hvis du bor langt væk fra havecenteret. Derfor tilbyder vi at du får afstanden i km fra din bolig til Havecenteret i rabat.

Bor du mellem 5 og 40 km fra havecenteret, får du afstanden i rabat på det du køber i havecenteret. (gælder kun i perioden Lørdag den 8 Juni til Søndag den 16 Juni. Og maximum 40% og gælder ikke tilbudsvarer) 

Det eneste vi beder om er at du medbringer en udskrift af denne mail samt oplyser hvilken by du kommer fra.

Med venlig hilsen: Villy Skovgaard. www.udedanmark.dk og Kelleris Havecenter.