Hvorfor dyrke sin egen frugt og grønt?

I dag kan man få stort set alle former for grøntsager og frugt i supermarkeder. Men vi synes ikke de er så gode som dem vi selv dyrker.

Det er der en god grund til, for de er ganske enkelt ikke lige så gode som vores egne. Dette skyldes at de effektive Gartnere har andre hensyn at tage end vi selv. Man må vælge jordbær der er særligt holdbare og derfor ingen smag har. Man har ikke tid til at bruge lækre jordblandinger med naturligt indhold af alle de forskellige Markro og Mikronæringsstoffer. Derfor dyrker man i neutrale medier som Stenuld og Spagnum. Og så tilfører man kunstgødning. NPK og visse mikronæringsstoffer og hokus pokus man har en flot grøntsag, men uden det fantastisk varierede indhold af alle muligt næringsstoffer som kan gavne vores sundhed.

Så sprøjter man ukritisk for at beskytte mod sygdomme og skadedyr. Frugterne bliver bestrålet eller behandlet på anden vis for at blive langtidsholdbare. Tag bare et Golden Delicius æble. Nogen gange holder de lige så længe i frugtskålen som dem der er af plastic.

Når der sendes en sending grøntsager af sted fra f.eks. Spanien har jeg ladet mig fortælle at man lige inden dørene til Lastbilen lukkes, smider en granat med en gift ind, som effektivt dræber alle skadedyr der måtte være i grøntsagerne. Jeg har sendt en forespørgsel til fødevarestyrelsen om hvorvidt det rent faktisk forholder sig således, men uden at få svar.

En ting har jeg dog kunnet finde bekræftet på nettet og det er at man smider granater med kemikalier ind til umodent frugt så modningsprocessen sættes kunstigt i gang.

Læs mere om hvordan man modner frugt kunstigt med kemikalier Her.

Start op i Februar og få færdige grøntsager i Maj Juni måned

Mange af os haveentusiaster kan derfor ikke komme tidligt nok i gang. Når lyset er vendt tilbage i Marts April, kribler det i os for at starte op i haven. Men det kan vi ikke, for klimaet i Nordeuropa giver os risiko for nattefrost helt ind i Maj måned og selv let frost betyder døden for grøntsager og sommerblomster.

Derfor er den logiske løsning at beskytte sine spæde planter mod frosten. Dette har man gjort i århundreder. F.eks. er Franske Grøntsagsgartnere berømte for deres tidlige grøntsager, dyrket ved hjælp af Hestemøg og overdækning. Som blev faldbudt på markederne i Paris, allerede i April og Maj måned. Man kunne tilbyde Jordbær, Nye kartofler, Radisser, Salat, Krydderurter og meget mere.

Nye hjælpemidler er nu på markedet, som kan gøre denne drøm om at komme tidligt i gang. Selv for dem der ikke har tid og kræfter til at bruge de gamle metoder med hestemøg.

Der er f.eks. muligheden for at bruge elektriske varmekabler og elektronisk styring af elforbruget. Denne artikel er baseret på at bruge det bedste fra alle metoderne.

Spirekassen

Man kan overveje at anskaffe sig en spirekasse til at så sin frø i. Dette giver en meget tidlig start, er ikke pladskrævende, da der kan være mange forskellige planter i ganske små potter af spagnum.

En spirekasse kan godt stå i stuen indtil de første spirer viser sig, men så skal den stilles ud hvor der er meget lys. Ellers bliver de unge spirer meget lange, skæve og ranglede, fordi de naturligvis vil trække ud mod lyset fra vinduerne.

Foretrækker man at fortsætte med dyrkningen indendøre, er det nødvendigt med ekstra lys. Dette er beskrevet senere i artiklen.

Rykker man ud i sit drivhus er der mere lys, men i Januar og februar vil ekstra lys også være optimalt.

I drivhuset er der jo også stadigt koldt, så spirekassen må have varme. Dette gøres ved at tænde for den varmemåtte som er leveret med spirekassen. Planterne står nu varmt og dobbelt beskyttet af både drivhuset og spirekassen. Strømforbruget er minimalt til denne undervarme. Da det først og fremmest drejer sig om at holde jorden varm. Denne dyrkningsmetode kaldes også ”varme fødder og koldt hoved”.

Når de nye planter ikke kan være i spirekassen længere, er det tiden til at rykke dem over i varmebedet.

Varmebed (Mist–eller drivbænk)

For at komme i gang så tidligt som muligt, er der især 2 faktorer der spiller ind.

For det første må der opvarmes, for det andet må der tilføres ekstra lys i den mørkeste periode.

Køb alt udstyr til at komme tidligt i gang Her.

Naturlig varme i Mistbænken

Varmen kan komme fra forskellige kilder, men her skal vi tale om varmen fra Hestemøg.

For ca. 35 år siden arbejdede jeg som gartner på Skole-botanisk have i Gladsaxe. Her blev alt drevet efter de gode gamle principper.

I det meget tidlige forår gravede vi ud i mistbænkene 70 cm. dybt. Her kørte vi så store mængder hestemøg ned i udgravningen, til sidst lagde vi ca. 25 cm. jord over hestemøget. Så lagde vi låget på. Efter få dage var der så varmt i mistbænken at vi kunne begynde at så alverdens ting, såsom sommerblomster og grøntsager. Vi kunne plante Jordbær og sætte forspirede kartofler.

Mist er det tyske ord for møg og det skyldes, at man især i gamle dage lagde et lag hestemøg i bunden af mistbænken. Når møget rådnede, udvikledes varme, som kom planterne til gode og holdt dem frostfrit.

Hvordan?

Her er så måden det gøres på ifølge Nordisk illustreret Havebrugsleksikon fra 1920.

Man udgraver allerede i det sene efterår en grube på 50 – 90 cm. Siderne må være lidt skrå for at de holder sig. Allerede nu lægger man et lille lag hestemøg i bunden og op af siderne. Ikke for meget, da man ikke er interesseret i at starte en for kraftig gæring på dette tidspunkt. Men den lettere varmeudvikling det alligevel giver medvirker til at holde jorden frostfri.

Ca. 14 dage før man vil i gang med at så eller plante ud, skal det egentlige varmebed forberedes.

Har man ikke nået at komme i gang om efteråret, så er det ikke for sent. Det kan dog være vanskeligt at komme i jorden. Her er hestemøget en hjælp. Hent en passende mængde Hestemøg på din trailer eller i sække. Læg bunken ud der hvor du ønsker din grube og dæk den over med sække eller blade. Vent et par dage, så har varmen fra Hestemøget tøet jorden op så du kan grave din grube.

Varmebunken

Først laver man en bunke med sin blanding. Man fylder det altså ikke direkte i sit varmebed.

Det vigtigste materiale er Hestemøg blandet med halm. Men hvis man har visne blade at blande i, vil man opnå en svagere gæring som så til gengæld holder længere.

Gæringen sætter nu i gang af sig selv og når man mærker at der er god varme, omstikker man gødningen et par gange og tilsætter vand hvis det er tørt.

Derved forsvinder den allerførste gæringsvarme, som godt kan komme op på 70 graders varme (Celcius)

Desuden bliver den stærke Ammoniaklugt reduceret.

Nu er vi klar til at fylde blandingen i sin udgravning. Jo tidligere man vil i gang des tykkere lag af hestemøg. Januar/Februar 60 – 80 cm. hestemøg. Marts/April 50 – 60 cm. Hestemøg.

Nu klappes gødningslaget med en greb og man venter nogle dage til der er begyndende svampedannelse på hestemøget.

Til sidst skal man lægge et lag såjord ovenpå møget. 25 - 30 cm. og bedet er klart til såning eller udplantning af småplanter.

Temperaturen i jorden skal være faldet til ca. 27 grader før man kan begynde at så.

Lyset:

I Danmark er der ringe lys i Januar – marts måned. Derfor er det nødvendigt at sørge for at der er så lyst som muligt. Desuden kan man sætte kunstig belysning over planterne nogle timer hver dag.

Dette gælder især i Januar og Februar måned. Et lille lysamatur koster ikke meget i drift.

Ideen er ikke at der skal være konstant lys over planterne. Anskaffer man sig en timer, kan man f.eks. sætte lys på 5-6 timer i døgnet. Det kan være fra kl. 16 om eftermiddagen til kl.22. Eller hvis man synes lyset skæmmer i haven på dette tidspunkt, kan man vælge at sætte timeren så der er kunstigt lys fra kl. 4 om morgenen og så til ca. kl. 10.

Herved får man sunde stærke planter og ikke mindst, de bliver ikke så ranglede og lange. Se mere om vores lyskilder her.

Lyset:

I Danmark er der ringe lys i Januar – marts måned. Derfor er det nødvendigt at sørge for at der er så lyst som muligt. Desuden kan man sætte kunstig belysning over planterne nogle timer hver dag.

Dette gælder især i Januar og Februar måned. Et lille lysamatur koster ikke meget i drift.

Ideen er ikke at der skal være konstant lys over planterne. Anskaffer man sig en timer, kan man f.eks. sætte lys på 5-6 timer i døgnet. Det kan være fra kl. 16 om eftermiddagen til kl.22. Eller hvis man synes lyset skæmmer i haven på dette tidspunkt, kan man vælge at sætte timeren så der er kunstigt lys fra kl. 4 om morgenen og så til ca. kl. 10.

Herved får man sunde stærke planter og ikke mindst, de bliver ikke så ranglede og lange.

Se mere om vores lyskilder her.