Beskæring af Vin

Vinplanten vokser kraftigt sommeren igennem og det giver masser af blade og få frugter. Derfor skal man beskære sine vinplanter både sommer og vinter.

Der er mange meninger om korrekt beskæring af Vin. I det følgende vil vi beskrive en række generelle metoder, beregnet for den almindelige haveejer.

Hvis man har specielle hensigter, f.eks. være vinbonde, er det en god ide at melde sig i en vinavlerforening og dér deltage i specielle kurser i vindyrkning og beskæring.

Vinterbeskæring

Vinen skal beskæres senest mellem jul og nytår. Allerede i Januar får den forårsfornemmelser og sender saft ud i grenene. Derfor vil en for sen beskæring betyde at der kommer blødninger fra grenene.

Vinstokken tager dog næppe skade af at bløde. Hvis man ser hvordan franskmændene bærer sig ad, så holder de netop på at vinen skal beskæres når den græder.

Har man vinen i en udestue eller under et halvtag, kan det dog være generende at gå under de dryppende grene.

En vin kan deles op i hovedstamme(r) og sidegrene.

Man kan sige at hovedstammen er den tykke del der får lov til at blive tilbage år efter år. Den kan godt bestå af flere stammer og de kan godt være ret lange.

Sidegrenene er dem der vokser ud i løbet af sommeren. De bliver let 4 -6 meter lange. Og det er dem der er interessante, det er nemlig på deres knopper man skal finde drueklaserne på, den efterfølgende sommer.

Vinterbeskæringen deler vi nu op i 3 dele

  • Tilbageskæring af alle de lange sidegrene.
  • Fornyelse af sporer.
  • Udvælgelse af grene der skal føre hovedstammen videre.

1: Tilbageskæring af alle de lange sidegrene

Hver sidegren har et utal af knopper siddende. Det er kun de inderste der er interessante.

Enkelte vinsorter kræver at der sidder 6-8 knopper tilbage da knopperne er golde på de første 4-5 knopper inderst mod stammen, men det er kun aktuelt hvis du opdager at din vin intet giver. Altså, giver din vin ingen klaser, er det fordi du beskærer for tæt på stammen.

Men langt de fleste vinsorter har blomsterknopper, og derfor vinklaser, helt ind til, og med, den inderste knop mod hovedstammen.

Derfor tager du nu din beskæresaks og klipper hele den lange gren af, så tæt på stammen at der kun er 1 til 3 knopper tilbage. Der kommer vinklaser på alle disse knopper og jo flere knopper der er, des mindre saft og kraft er der til den enkelte klase.

Her klippes grenen til en spore der har 2 knopper.

Her klippes grenen til en spore der har 2 knopper. De stubbe der nu sidder tilbage med 1 - 3 knopper på, kaldes sporer.

Langs hovedstammerne vil der nu sidde en række sporer, stadig med 1 - 3 knopper på. Afstanden mellem sporerne skal afpasses efter hvor mange knopper man har ladet sidde. Har man skåret sporen tilbage til 2 knopper er det passende at have en sporeafstand på ca. 20 cm.

Her er et flot eksempel på et drivhus med smukt formede vinstokke. Her er klippet tæt på stokken, så der kun er én knop tilbage hvert sted.
Her ses vinstokken i nærbillede, fordi der er klippet tæt, over kun én knop, vil der dannes én vinklase hvert sted. Det giver gode kraftige drueklaser og der bliver alligevel rigeligt af dem.

2: Fornyelse af sporer

Når nu du har lavet en spore, så vil knopperne på den bryde med blade og blomster til foråret. Når den lille drueklase er kommet frem, så fortsætter denne lille knop med at vokse. Og i løbet af sommeren bliver hver knop så til én drueklase og én 3-4 meter lang gren. Mere om det under sommerbeskæring. Det jeg nu vil frem til er at når du er fremme i det sene efterår, har du høstet din klase og står tilbage med en lang gren, der er vokset ud fra den spore du lavede da du beskar året før.

Denne lange gren kan du nu vælge at skære tilbage igen til 1-3 knopper. Men så er det jo spore på spore.

Det kan godt gå en enkelt gang men det gælder om at holde sig så tæt på stammen som muligt hele tiden, for det er stammen der kan levere de store mængder af saft og kraft der skal til.

Her ses en spore klippet sidste år, hvor der i løbet af sommeren er vokset en ny gren ud fra spidsen.
Nu klippes den nye gren tilbage så man har en ny spore med 2 knopper.
Her ses en spore klippet sidste år, hvor der i løbet af sommeren er vokset en ny gren ud fra spidsen.
Her er klippet ind så der kun er en spore med 1 knop tilbage. Mange mener det er helt tilstrækkeligt og det er det sikkert også.

Så er vi fremme ved fornyelse af sporer. Det foregår enten ved at være så hård at man hver gang man sporebeskærer sin vin, klipper helt ind til den inderste knop, den der er helt inde ved hovedstammen.

Her er klippet ind så der kun er en spore med 1 knop tilbage. Mange mener det er helt tilstrækkeligt og det er det sikkert også.

Eller ved at kigge sig om på hovedstammen efter nye skud der er brudt frem helt inde på den. Dem kan man sporebeskære og så lade dem erstatte de gamle sporer, som så klippes af helt inde ved stammen.

Disse skud kaldes også vanskud og medmindre man vil bruge dem som næste års sporer, piller man dem af hele sommeren efterhånden som de kommer frem, for de tager saft fra de sporer der giver drueklaserne.

3: udvælgelse af grene der skal føre hovedstammen videre

Hovedstammen er jo den der er hele grundlaget for vindrueproduktionen år efter år. Det er dig der bestemmer hvor den skal gå hen.

Om det skal være en lille planter der står på friland i lange rækker og danner klaser til vinproduktion eller om det skal være en dekorativ lang ranke der vokser over et langt stræk, eller en flot espalier der står og dekorerer på sydvæggen af et hus eller skur.

Du lader blot én eller flere sidegrene vokse videre i den retning du ønsker det, så bliver de år efter år tykkere og stærkere.

Husk blot på at disse hovedstammer helst ikke skal øges for meget på én gang. Har man kun en hovedstamme kan den godt øges med måske 75 cm. Har man flere hovedstammer så ikke mere end ca. 40 cm. tilvækst pr år.

Vil man gerne forny én eller flere af de gamle stammer kan det gøres ved at vælge et passende vanskud, som kommer direkte fra stammen og så binde dette vanskud i den retning man ønsker det. Herefter skærer man den gamle stamme bort over vanskuddet.

Her ses enden af vinstokken før udvælgelse af hovedstammens forlængelse.
Her de overflødige grene skåret tilbage til sporer med 1 knop hver, for enden er den ca. 40 cm lange forlængelse af hovedstammen. Her vil altså til sommer dannes 2 måske 3 klaser.

Skjoldlus

Især i drivhuset kan det være et problem med skjoldlus på vin. Brug en hård børste til at skrubbe de enkelte grene fri for lusene.

Sommerbeskæring

Når nu du har lavet en spore, så vil knopperne på denne, bryde med blade og blomster til foråret. Når den lille drueklase er kommet frem, så fortsætter denne lille knop med at vokse. Og i løbet af sommeren bliver hver knop så til én drueklase og én lang gren.

Har du flere knopper på din spore, vil hver enkelt knop blive til en klase med tilhørende gren.

Når de små klaser har vist sig er det tid til sommerbeskæring. Alle ranker der ikke bærer druer, klippes af. Medmindre du skal bruge ranken til en ny gren eller spore til efteråret.

De klasebærende ranker klippes tilbage så der er ca. 6 blade tilbage over den sidste klase. Den samme ranke vil nu danne sideskud. Disse sideskud klippes tilbage så der kun er 1-2 blade tilbage.

Hver klase har brug for mindst 6-8 blade til at danne saft og sukker nok for at modne drueklasen. Hvis der er for få blade vil druerne ikke modne nok og blive sure.

Husk også på at bedømme om der er for mange klaser til at hver enkelt kan modne ordentligt. Er der for mange så nip den af. Jo før des bedre.

Sommerbeskæring foregår løbende hele sommeren. At smage de søde modne vindruer er alt besværet værd.

To top